Amin Chiakha og David Katlego

U19-sejr på 3-1 over AaB

Der blev aldrig spænding om udfaldet i eftermiddagens U19-ligakamp, for allerede efter fem minutter førte vi 2-0 på mål af Amin Chiakha og Emil Højlund.

Vi havde fuldstændig kontrol over kampen, og AaB kom aldrig for alvor op og true vores bagkæde før pausen, mens vi nærmest vadede i chancer i den anden ende.

I et par omgange var der nærmest tale om skydetelt, inden Amin Chiakha øgede til 3-0 ti minutter før pausen.

2. halvleg bød ikke på lige så godt spil og lige så mange chancer, men vi havde flere muligheder til at udbygge føringen, inden AaB sluttede godt af og reducerede ved Oscar Meedom.

U19 spiller igen på lørdag ude mod AC Horsens.

Emil Højlund
Emil Højlund. Foto: Gaston Szerman, FCK Media


Matchfacts
FCK U19-AAB U19 3-1 (3-0)
3.: 1-0 Amin Chiakha
5.: 2-0 Emil Højlund
35.: 3-0 Amin Chiakha
86.: 3-1 Oscar Meedom

Filip Versterre - David Katlego (60.: Nicolai Blicher), Cornelius Olsson, Aksel Halsgaard, Tristan Andrew - Jonathan Moalem, Hunor Vajk Németh (72.: Queyrell Tchicamboud), Oliver Højer (60.: Tamás Szücs) - Amin Chiakha, Emil Højlund (46.: Galdur Gudmundsson), Roberto Risnæs

Ikke benyttet: Tobias Breum-Harild og William Glindtvad

Tristan Andrew var tilbage efter tre spilledages karantæne, og Neo Jönsson spillede ikke i dag på grund af sygdom.