Dagsdato
FCK's officielle website

Stillingen i Superligaen
1 FC Midtjylland 6
2 F.C. København 6
3 OB 4
4 Randers FC 4
5 FC Nordsjælland 3
6 Brøndby IF 3
7 AaB 3
Øvrig stab

BEHANDLERNE: JESPER LARSEN, JØRN TYCHSEN OG CHRISTIAN TYCHSEN

Tre herrer man ikke kan komme udenom når man overværer kampe eller ser en træningssession, er Jesper Larsen, Jørn Tychsen og Christian Tychsen. Jesper Larsen (th) er massør og Jørn Tychsen (tv) er fysioterapeut. Ydermere er Christian Tychsen også ansat som fysioterapeut på deltid.

 

Jesper har været i klubben i mange år, og Jørn blev i efteråret 2007 fast tilknyttet til F.C. København. Udover at være dygtige til deres arbejde og udddannet inden for deres respektive områder, så er de tre også samlingspunktet efter træningen. Sjove historier og anekdoter er der masser af, og hvis man skulle være i et dårligt humør, så gør et besøg i deres lokale på Nummer 10 underværker.

 

 

LÆGERNE: MORTEN BOESEN OG ANDERS BOESEN

Morten Boesen varetager de skadede spillere i truppen. I tæt samarbejde med trænerne og behandlerne planlægges genoptræningsprocedurer, operationer og andre medicinske tiltag.  Morten har sin bror, Anders Boesen, der er tidligere topspiller i badminton, til at assistere sig med det lægelige arbejde.

 

 

MATERIALEFOLKET: PREBEN JENSEN OG JETTE HVENEGAARD

Med flere daglige træninger og et hav af kampe, er der masser af tøj der skal vaskes og klargøres dag efter dag. Her er det Preben "Jet" Jensen og assistent Jette Hvenegaard kommer på banen.

 

Preben og Jette huserer i Nummer 10's kælder, hvor vaskerum, lager og kontor befinder sig. Her sørger de som sagt for rent træningstøj, spillersæt, fodboldstøvler, jakker, huer, vanter, håndklæder - ja, alt hvad man overhovedet kan komme i tanke om.

 

 

FYSISK TRÆNER: JESPER LØVIND ANDERSEN

Jesper blev ansat samtidig med fysisk træner Anders Storskov, men har ikke været tilknyttet klubben på fuld tid, da han til daglig er ansat på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Hans baggrund er en Ph.d. i muskelfysiologi og hans viden bliver blandt andet benyttet af DBU, hvor han har udarbejdet unionens fysiologiske uddannelse for kommende og nuværende trænere.

 

Jespers primære beskæftigelse for holdet er muskeltræning og han er derfor oftest at finde på træningsanlægget i vinter- og sommerperioderne, hvor han sørger for at styrketræningen foregår optimalt. Derudover står han for U19 og 2. divisionsholdets fysiske træning i tæt samarbejde med School of Excellence. Her forbereder han de forhåbentlig kommende superligaspillere fysisk på en tilværelse i førsteholdstruppen.

KB Parken Global Goal Lalandia Fitness DK Zulu Rocks B1903