Denis Vavro

2-0 over Silkeborg - mål af Vavro og Jordan

En chancefattig 1. halvleg sluttede med et brag, da Denis Vavro i sidste minut tacklede bolden til sig og tog et par træk, inden han fra hjørnet af Silkeborg-feltet hamrede den over i det lange hjørne.

Gæsterne kom til et par sjældne afslutninger efter pausen, men Mohamed Elyounoussi var også tæt på at øge, inden Jordan Larsson gjorde det efter en times spil, da Elias Achouri spillede ham helt fri foran mål efter et jysk boldtab.

Siden kontrollerede vi fint kampen hjem og fik de vigtige tre point.

Tak for støtten fra 28.674 tilskuere, som kårede Denis Vavro til Carlsberg Man of the Match.

København vs Aarhus om en uge
Om en uge går det løs igen i Parken, når AGF kommer på besøg med kickoff kl. 18. Vi glæder os til at se jer igen - ind ledige pladser her på billet.fck.dk.

Og har du allerede plads, men ikke kan komme, så hjælp os med at fylde Parken ved at udlåne eller frigive din plads.