Carsten V. Jensen stopper i F.C. København
28/04 2014 16:00
Carsten V. Jensen stopper i dag med sit virke som sportsdirektør i F.C. København.
- F.C. København står foran en sportslig genoprejsning, så vi kan leve op til de ambitioner, vi har i de kommende år. Vi skal i gang med at sætte et nyt hold sammen både på og uden for banen. Og det føler vi ikke længere, at Carsten V. Jensen er den rigtige til at stå i spidsen for, siger administrerende direktør Anders Hørsholt.
- Carsten V. Jensen har gjort mere for denne her klub, end nogen anden, gennem så mange år. Han er vellidt og respekteret såvel fagligt som personligt i klubben. For det skylder vi ham en stor tak. Og derfor er det også en meget svær beslutning, vi har truffet. Men nye tider, nye veje og nye idéer kræver ofte nye kræfter, og de ambitioner vi har sat for F.C. København for fremtiden, går vi ikke på kompromis med. Derfor mener vi, at det var nødvendigt at tage dette skridt nu, inden vigtige beslutninger skal træffes omkring truppen og organisationen på både kort og på lang sigt, siger Anders Hørsholt.
Som konsekvens af beslutningen vil den sportslige ledelse indtil videre blive varetaget af cheftræner Ståle Solbakken.
-Vi er meget glade for, at Ståle har sagt ja til at tage at større ansvar på sig i denne situation. En endelig beslutning omkring en permanent løsning er ikke truffet endnu. I løbet af den kommende periode vil vi i ledelsen evaluere på, hvordan den fremtidige organisation skal se ud. Vi har vurderet, at vi aktuelt har tilstrækkelig fodboldfaglig og ledelsesmæssig kapacitet i huset. Det giver os mulighed for at bruge den nødvendige tid på at finde den bedste løsning for F.C. København, så strategien og ambitionerne for de kommende år kan udføres og indfries, siger Anders Hørsholt.
Carsten V. Jensen kom til F.C. København i 1993 og har i sin tid i klubben været både spiller, assisterende træner, cheftræner og sportsdirektør. F.C. København ønsker ”CV” alt det bedste for fremtiden.