Truppen mod FK Jablonec

F.C. København på træningslejr i Dubai

Træningslejren vil denne vinter skifte destination til Dubai i forhold til de seneste år, hvor vi har været i Portugal. Holdet rejser d. 3. februar og kommer retur til København d. 15. februar og skal undervejs spille tre træningskampe. 

Den første er mod svenske Malmø FF d. 5. februar, dernæst ligeledes svenske AIK Stockholm d. 10. februar, mens den sidste modstander på turen d. 14. februar foreløbig er japanske FC Tokyo. Her kan der dog komme en ændring. 

OPDATERING 21. januar: Modstanderen den 14. februar bliver i stedet de kinesiske og asiatiske mestre fra Guangzhou Evergrande FC.

Alle kampe spilles på Emirates The Sevens. Kamptidspunkterne er endnu ikke fastlagte, ligesom det heller ikke endnu klarlagt om kampene vil blive vist i TV eller streamet endnu. 

Holdet vil træne en eller to gange dagligt, og har fået speciel tilladelse til at benytte Hans Højhed Sheikh Hamdan bin Mohammed bin Rashid Al Maktoums private træningsanlæg, NAS (Nad Al Sheba) Sports Complex, som tidligere har været benyttet af blandt andet Real Madrid og AC Milan og holder en meget høj standard. Det er en unik gestus, som F.C. København værdsætter meget højt. 

Hvis der er fans i området på det tidspunkt, som ønsker at følge holdet, så anbefaler vi, at I kontakter kundeservice@fck.dk på forhånd.