FC Copenhagen sign Nicolaj Thomsen

F.C. København henter Nicolaj Thomsen

Den 23-årige midtbanespiller har en fortid i AaB, som han var med til at gøre til dansk mester i 2014, hvor han også fik sin debut på det danske A-landshold. Nu har han så lavet en aftale med F.C. København gældende frem til sommeren 2021: 

 
- Vi er tilfredse med, at vi kan tiltrække de bedste og mest talentfulde danske spillere, og at de danske fodboldspillere, der vælger at vende hjem fra et udenlandsophold, ser F.C. København som et godt valg for deres fremtid og udvikling. Det glæder vi os også over, at Nicolaj Thomsen mener, og vi ser frem til at se ham i den hvide trøje, siger direktør i FCK, Anders Hørsholt, mens manager Ståle Solbakken ser frem til at arbejde sammen med Thomsen, som klubben har fulgt tæt gennem flere år: 
 
- Nicolaj er en spiller, vi altid har synes rigtigt godt om, men som har været uden for vores rækkevidde indtil sidste år, hvor han valgte at tage til Nantes og Frankrig. Nu er situationen en anden, og vi er glade for, at vi har fået muligheden for at hente ham til FCK. Han er en dygtig tovejsspiller med gode offensive løsninger og en konkurrencedygtig defensiv. Han er stadig ung og har mulighed for at udvikle sig selv og holdet. Han er en lidt anderledes type midtbanespiller, end dem vi har i forvejen, så han er en stærk tilføjelse til truppen. Lige nu er han skadet, så der vil gå lidt tid, inden han kan konkurrere på lige fod med de andre, men det skal nok komme, og vi ser frem til at arbejde sammen med Nicolaj, siger manager Ståle Solbakken. 
 
Nicolaj Thomsen selv ser frem til at få Telia Parken som sin nye hjemmebane: 
 
- FCK er en kæmpe klub, og resultaterne taler for sig selv. Jeg har kendt til interessen tidligere, men tidspunktet har ikke været det rigtige. Det føler jeg, at det er nu, efter et lærerigt halvt år i Frankrig, hvor jeg fik godt med spilletid under den tidligere træner. Men nu er situationen en anden, og den nye træner valgte ikke at satse på mig. Så klubben gav mig grønt lys til at finde noget andet - og her var FCK en fantastisk mulighed, lyder det fra Nicolaj Thomsen, der fortsætter: 
 
- Jeg ser FCK som en større klub end Nantes, og jeg har store ambitioner om at vinde titler her i København og være med til at fortsætte den gode stime, holdet er inde i. Jeg har også været stolt af min tid i AaB tidligere, men nu er jeg kommet til en sted i min karriere, hvor en storklub som FCK er det rigtige valg for mig. Jeg glæder mig meget til at møde mine nye holdkammerater og starte træningen for alvor, selvom det varer en lille stykke tid, før jeg er helt klar efter min skade i foden. 
 
Nicolaj Thomsen tiltræder i F.C. København med øjeblikkelig virkning og får trøje nummer 14. 
 
FAKTA: 
Navn: Nicolaj Thomsen 
Født: 8. maj 1993 
Position: Midtbanespiller 
Tidligere klubber: AaB, FC Nantes