Georgisk landsholdsspiller til F.C. København
13/09 2001 00:00
F.C. København har indgået en aftale med FC Torpedo Kutaisi om transfer af den georgiske angriber Mikheil Ashvetia.
Mikheil Ashvetia er født 10. november 1977 og har spillet 10 A-landskampe (3 mål) og 15 U-21 kampe (10 mål) for Georgien.
Mikheil Ashvetia har underskrevet en kontrakt frem til 30.06.2005. Klubben ønsker ikke at oplyse transferbeløbet.
Den georgiske spiller imponerede, da F.C. København mødte FC Torpedo Kutaisi i kvalifikationskampene til Champions League, og har først på ugen gennemført prøvetræning og lægetest i København. Mikheil Ashvetia er nu rejst hjem for at forberede sin flytning til Danmark. Det er planen, at Mikheil Ashvetia starter i F.C. København senest 1. oktober 2001. Han vil ikke være spilleberettiget til F.C. Københavns UEFA-Cup kampe i dette efterår.