Nyt korsbånd til Lønstrup
19/11 2002 00:00
Christian Lønstrup måtte i går på operationsbordet, efter at han kom til skade i pokalkampen mod Herfølge.
Til fck.dk udtalte en nedslået Lønstrup: "Jeg trådte ned i et hul på banen og fornemmede at noget var galt, men spillede alligevel videre et stykke tid. Det har så senere hen vist sig, at jeg spillede videre med en løst korsbånd i højre knæ, men da knæet ikke var hævet eller gjorde specielt ondt, forventede jeg ikke at skaden var så omfangsrig. Det har så vist sig nu, at det har været nødvendigt at indoperere et nyt korsbånd i knæet, ved siden af det gamle, som er blevet strammet op og faktisk kun ydede 50 % af, hvad et normalt korsbånd gør. Nu kan jeg så se frem til to måneder, hvor knæet skal have tid til at hele, og derefter venter en genoptræningsperiode på fire måneder, så jeg regner først med at være klar igen midt på foråret".
Det er anden gang på kort tid at Lønstrup har været ramt af en alvorlig knæskade. Sidste julepause brugte Lønstrup på at komme sig over et sammenstød med Ruben Bagger, der kostede en operation i det venstre knæ.