Toutouh før Zilina: Vi glæder os!
Youssef Toutouh var med fra start i det første møde med de slovakiske mestre fra MSK Zilina i kvalifikationen til Champions League. Nu ser han frem til returmødet i København, efter han stod over i lørdagens Superligakamp med karantæne:
”Jeg spillede ikke i weekenden, så jeg glæder mig rigtigt meget, og jeg håber selvfølgelig, at jeg kommer til at spille kampen. Jeg forventer, at det bliver en spændende kamp, de spillede rigtigt godt på kunstgræsset dernede, men det bliver noget helt andet i Telia Parken på græs, og hvis vi spiller vores spil, så bør vi gå videre. Vi har noget at revanchere ovenpå vores kamp mod AaB. Så jeg glæder mig og håber, at der kommer mange mennesker og hjælper os. Det har vi brug for,” siger Youssef Toutouh, der glæder sig over, at holdet kom fra den svær udekamp med en 3-1 sejr:
”De udebanemål, vi fik scoret dernede, betyder rigtigt meget. De er et stærkt hold og gode med bolden, men vi ved også med os selv, at det er svært at komme i Telia Parken og vinde som udehold, og det skal vi vise igen på onsdag,” siger Toutouh.
F.C. København har været deltager i gruppespillet i enten Europa League eller Champions League 10 ud af de 11 seneste sæsoner. Det er igen det store mål:
”Det betyder alt at gå videre. Vi drømmer om Champions League ,og vi skal helst i et europæisk gruppespil, som altid er vores målsætning. Vi var med i Champions League, og det vil vi selvfølgelig også gerne i år og det går vi 100 procent efter, selvom vi ved, at der er lang vej og det bliver svært,” slutter Youssef Toutouh.
Du kan finde billetter til kampen, der har kick off 19.30, lige her.
Gense højdepunkterne fra det første opgør her.