Første sæson siden 1999/2000 uden medaljer
Efter at have vundet The Double to år i træk måtte vi ikke uventet til at bygge et nyt hold op. Prisen for den nationale og internationale succes var en stor efterspørgsel på vores spillere, og det var også en del i klubbens nye transferstrategi at købe, udvikle og sælge spillere med en kortere tidshorisont end tidligere.
Men det blev kostbart på den korte bane, at vi mistede "rygraden" på guldholdet i form af Zanka, Delaney (der rejste allerede i januar) samt Cornelius.
Genopbygningen blev hellere ikke nemmere af, at Peter Ankersen og Rasmus Falk indledte sæsonen på skadelisten, og vi vandt kun en af de første fem Superligakampe.
Til gengæld klarede vi den europæiske kvalifikation og var endda meget tæt på Champions League-gruppespillet, men blev alvorligt svækket lige inden playoff-kampene, da Erik Johansson blev alvorligt knæskadet. I stedet tog Qarabag CL-billetten på reglen om udebanemål efter to tætte kampe.
Sommerens indkøb af Pieros Sotiriou, Michael Lüftner og Pierre Bengtsson blev før transferdeadline suppleret med Denis Vavro og Carlos Zeca, som begge udviklede sig til nogle af ligaens største profiler, men vi fandt aldrig rytmen i efterårssæsonen, hvor også Santander, Høgli, Toutouh m.fl. var ude med skader i kortere eller længere tid.
Flere gode kampe og perioder blev afløst af nederlag og dårlige perioder, men alligevel sluttede vi efteråret af med at gå videre fra Europa League-gruppespillet.
I vinterpausen supplerede vi truppen med Robert Skov og Viktor Fischer, ligesom unge Jonas Wind blev rykket op fra Talentafdelingen. Til gengæld kunne vi sige nej til et lukrativt tilbud fra Dynamo Kyiv på den stærkt spillende Benjamin Verbic.
Vi indledte foråret med at ryge ud af pokalen til Brøndby samt en forudsigelig europæisk exit til stærke Atletico Madrid, der siden vandt Europa League. Herefter vandt vi dog seks Superligakampe i træk og begyndte at kunne se konturerne til et nyt, stærkt mandskab, men vi formåede aldrig at indhente FC Midtjylland og Brøndby.
Vi sluttede sæsonen med fire kampe uden sejr, og den sidste 0-0-kamp i Farum kostede også bronzemedaljer og europæisk kvalifikation, men vi fik en ekstra chance i EL-playoff og slog AGF overbevisende med 4-1 og sikrede den vigtige europæiske billet.
Alt i alt en meget utilfredsstillende sæson, der går over i historien som den første siden årtusindskiftet uden medaljer. Men vi klarede trods alt kvalifikationen til Europa og fik i løbet af sæsonen lagt et fundament, der med et par yderligere justeringer/indkøb snart skulle rejse sig og generobre den nationale fodboldtrone.