Detaljerne trænes

Detaljerne trænes

Efter en rolig onsdag, hvor spillerne kørte en gang restitutionstræning efter tirsdagens træningskamp, var det tilbage til den mere intense træning torsdag, hvor Ståle Solbakken og co. havde indkaldt til samling klokken 10.00.

 

Dagens første træningspas havde blandt andet fokus på den enkelte spillers detaljer i forbindelse med såvel positionering på banen, men også generel boldhåndtering. Bård Wiggen kørte spillerne gennem øvelser, hvor fokus var på modtagelse og aflevering af bolden, mens Ståle Solbakken senere tog over, da det begyndte at dreje sig om konkrete spilsituationer. Imens trænede Per Wind de tre målmænd.

 

Vejret i Østrig bliver bedre og bedre, og i dag forventes der omkring de 30 grader, så det var derfor godt, at træningen sluttede omkring 11.30-tiden. For allerede her var det godt varmt, og spillerne skal senere i dag gennem et styrketræningsprogram på hotellet, så al energien skulle helst ikke være brugt op nu.

 

...og hvis nogle spillere skulle være i tvivl om hvor styrkelokalet er, så kan de bare spørge Libor Sionko eller Mikael Antonsson:

 

- Jeg har været her fem eller seks gange før med både Austria Wien, Rangers og det tjekkiske landshold. Og så har jeg faktisk over været her med min familie engang på en almindelig ferie. Så jeg kender hotellet og området godt. Anton (Mikael Antonsson, -red.) har også været her et par gange, da han spillede i Austria Wien, så han kan også leje turistguide, sagde en smilende Libor Sionko til FCK.DK.

 

Nedenfor lidt billeder fra dagens formiddagstræning:

 

 

 Bård og Ståle får sige en snak før træningen...

 

Bård indstruerer i en øvelse...

 

 

Pause - og masser af vand!...

 

 

Jacob Albrechtsen og Mikael Antonsson kæmper om bolden...

 

 

Saban Özdogan bliver presset af Atiba...

 

 

Oscar Wendt med en pasning...

Fotos: FCK.DK / Daniel Rommedahl