KB uddelte øretæver i Århus

Gode præstationer, men kun 1 point ...

Lørdag eftermiddag var begge U-hold i aktion mod Lyngby. Men på trods af, at både U17- og U19-holdet leverede solide og tilfredsstillende præstationer, så endte dagen desværre med at juniorerne tabte med 1-0, mens ynglingene i de sidste 6 minutter måtte se en 2-0 føring blive forvandlet til uafgjort 2-2.

 

Af Jan Eliassen

I dagens første opgør bød FCK/KB velkommen til Lyngby, og her kunne de fremmødte tilskuere se FCK/KB levere en flot præstation. Tidligere på sæsonen har holdet haft problemer med at præstere i samtlige 80 minutter, men det gjorde de i dag, og derfor var det da også ærgerligt, at Lyngby kunne drage hjem med de tre point, takket være en frisparksscoring midt i 2. halvleg.
 

Lyngby mødte frem til kampen som forsvarende danske mestre, de har 5 landsholdsspillere i truppen, og havde også vundet de tre første kampe i sæsonen med sammenlagt 15-0. Derfor var det også meget positivt at FCK/KB i meget store dele af kampen spillede lige op med Lyngby, og nok også skabte flere chancer end gæsterne gjorde. Alt i alt leverede FCK/KB en rigtig god indsats, og er nok det hold, der i år har ydet Lyngby bedst modstand.

 

Efter kampen havde en noget ærgerlig træner Henrik Mamsen denne kommentar:

 

- Vi møder et hold der har en bedre omgang med bolden end vi har og bevæger sig bedre end vi gør, men alligevel så skaber vi nok flere chancer end dem. Spillernes har i dag den rette indstilling og vilje, og deres præstation er helt klart godkendt. Spillet ude på banen kan blive bedre, men jeg er meget tilfreds – hvis man altså lige ser bort fra resultatet …

 

U17-holdet næste opgør er på tirsdag, hvor de spiller finale i KBU’s pokalturnering. Modstanderen er Hvidovre IF, og kampen spilles kl. 1900 på opvisningsbanen på Gentofte Stadion. Der er gratis adgang.

 

Et godt resultat, og så alligevel ikke …

Efter juniorernes ærgerlige nederlag skulle U19-ynglingeholdet forsøge at få ram på Lyngby, og det lykkedes næsten. Holdet spillede den bedste kamp her i efterårssæsonen. Holdet har masser af energi, er aggressive gennem hele kampen, og får lukket helt af for chancer, og går derfor til pause med 0-0. Holdet fortsatte på samme måde i 2. halvleg, og det var derfor også fortjent at Jonas Henriksen i det 60. minut kunne bringe FCK/KB foran med 1-0. Blot 10 minutter senere udbygger Marc Dal Hende føringen da han gør det til 2-0.


At det ikke blev til sejr i dag skyldes nok den hændelse der indtræffer et par minutter efter 2-0 scoringen. Her bliver der pludselig et spilstop, hvilket skyldes at Jamal Bhuyan desværre bliver vist ud. Dette betød at Lyngby kom længere frem på banen – med seks minutter igen får Lyngby reduceret, og i det 89. minut kommer så den noget ufortjente udligning.

 

FCK.DK talte med træner Jonnie Larsen efter kampen:

 

- Udvisningen viste sig at blive meget dyr, og lige nu er vi meget skuffede. Vi spiller noget god teknisk foldbold i dag, og vi har masser af energi. I dag viser vi i de første 70 minutter, at vi er helt klar Men efter det røde kort og Lyngbys reducering, så kan vi desværre ikke holde helt hjem.

 

På trods af den sene udligning, så var der dog stadig meget at glædes over:

´

- Dette var vores bedste kamp, og jeg er da ærgerligt over det røde kort og at vi kun får et point. Umiddelbart er 2-2 jo et rigtig godt resultat, og så alligevel vel ikke, men alligevel så føler jeg at vi kan bruge denne kamp til rigtig meget, sluttede træner Jonnie Larsen af med at sige.

 

Om dagens positive spil giver pote i næste kamp bliver spændende at følge. Næste kamp er den 20. september kl. 1500 på Brøndby Stadion.