Kampreferat: HSV vs. FCK
Københavnsk kynisme
F.C. Københavns cheftræner Hans Backe kunne til aftenens med spænding imødesete kamp præsentere ingen ringere end Carsten Fredgaard i startopstillingen på venstremidt på bekostning af Janne Saarinen eller Thomas Røll alt efter temperament. En overraskelse for de fleste i en opstillingen, der derudover måtte betegnes som lige efter bogen.
Hos værterne fra Hamburger SV måtte den navnkundige cheftræner, Thomas Doll, undvære sine to stærke angribere, Sergej Barbarez og Emile Mpenza, mens den hollandske landsholdsforvarer in spe, Khalid Boulahrouz, måtte se til fra lægterne grundet karantæne. Derudover føjede gårsdagens træning yderligere en spiller til skadeslisten idet midtbaneslideren, Raphael Wicky, blev meldt ukampdygtigt kort efter tyskernes træningspas onsdag.
Kampen på AOL Arena indledtes med en gedigen boldbesiddelse af Die Rothosen, der lagde dét pres københavnerne på forhånd havde ventet. Et godt frisparksforsøg af Rafael van der Vaart efter fire minutter pumpede stemningen op på Nordkurve, der kort inden kampen havde varmet op med en folkesangs-schlager forklædt i HSV-strofer akustisk dirigeret af et band, der tilmed var hejst op i en kran foran de mest varmblodige Hamborg-fans. Til spot og spe eller forgudelse? - døm selv - FCK.DK lover dog at lignende tiltag ikke vil blive foretaget i PARKEN...
Den betragtelige tyske boldbesiddelse strandede dog mest på midten for hjemmeholdet, der ofte løb panden mod muren i løvernes forsvarskæder, der startede med hårdtarbejdende Allbäck stort set trukket ned på midtbanen.
Prisværdigt defensivt arbejde af Allbäck, men ikke just en situation, der virkede særligt betryggende for Backes tropper. Dertil var kæderne trukket alt for langt tilbage og løverne havde svært ved at holde fast i læderet, de gange bolden var på danske fødder.
Et gennembrud af Carsten Fredgaard omkring det 20. minut var alligevel ikke langt fra at give en overraskende scoring, men en sidste øjeblikstackling af en HSV-forsvarer forhindrede en drømmeføring.
Midtvejs i halvlegen og vel uden egentlige HSV-tilbud siden Van der Vaart's frisparksforsøg, satte Dolls mandskab imidlertid tempoet yderligere op, og det kostede et par gule kort til Bergdølmo og Silberbauer, der timede indgrebene for sent i de kvikke HSV-kombinationer med Van der Vaart som omdrejningspunktet.
Et sådant angreb førte med en lille halv time afviklet til en god mulighed for David Jarolim, men det hårde flade skud blev flot pareret af en veloplagt Jesper Christiansen i målet.
Det varede dog ikke længe for det danske "Betonabwehr", som tysk presse inden kampen havde døbt løvernes bundsolide forsvar, fik deres at se til igen. En lang bold helt nede fra 2-meterhuset Daniel van Buyten i den bagerste tyske kæde overrumplede Bergdølmo, hvilket gav en hidsig chance til japanske Takahara, der dog sendte det gode tilbud sidenettet.
Det var en stresset periode for de danske løver og med ét blev ondt værre, da en af hjemmeholdets bedste kampen igennem venstrebacken Atouba rykkede mod baglinien. Det efterfølgende flade indlæg strøg ærgerligt forbi tre-fire FCK-forsvarere og så dukkede Rafael van der Vaart op inde foran mål, hvor den hollandske landsholdsspiller med et hælspark bag om ryggen fik prikket bolden ind til en ikke ufortjent føring til hjemmeholdet med otte minutter tilbage af halvlegen.
Jubelen på AOL Arena brød løs og et rigtigt modsvar var umiddelbart svært at finde for det rekordstore antal medrejsende F.C. København-fans.
Hjælpen skulle dog vise sig at ligge lige om hjørnet og blot to minutter efter tyskernes føringsmål strøede Elrio van Heerden et lille stykke sydafrikansk magi ud over græstæppet på AOL Arena. En lidt tilfældig bold havnede således hos Rio, der på det nærmeste "Tap"-dansede sig forbi fire granvoksne forsvarsspillere førend et velplaceret skruet venstrebensskud en meters penge inde i feltet sørgede for udligningen.
Set over hele første halvleg var det ikke en synderlig fortjent scoring, men omvendt var målet et produkt af den kynisme Backe havde efterlyst op til kampen og selvsamme kynisme holdet tidligere er blevet mødt med i europæisk fodbold.
Ud over at slette det kedelige nul på tavlen skulle scoringen lykkeligvis vise sig at indgyde løverne tilpasse mængder selvtillid til, at resten af kampen forvandlede sig til et mere jævnbyrdigt opgør.
Det udmøntede sig i første omgang i et par gode muligheder for løverne mod slutningen af halvlegen, hvor Gravgaard og Svensson var ved at komme til store hovedstødschancer, mens et fladt hug af en generelt godt spillende Carsten Fredgaard kun manglede en lille halv meter i at stryge i kassen.
Fra anden halvlegs start overtog hjemmeholdet størstedelen af boldbesiddelsen, men det virkede ikke synderligt farligt, hvad Dolls tropper diskede op. Dertil stod københavnerne simpelthen for godt på banen og med fornuften som medspiller viste Backes mandskab stor rutine i alle kæderne.
Efter et chancefattigt kvarter og en lille time afviklet forsøgte tyskerne sig med en dobbeltindskiftning af Trochowski og Kucukovic, men det gav ikke den ønskede tyske effekt, da denne ændring ikke fik indflydelse på hverken tempoet eller chanceraten i kampen.
Således skred minutterne frem til det 72. førend der atter kom fut i løjerne på AOL Arena. Og det var såmænd løverne, der var ved at brøle igen, da et indlæg fra Fredgaard smukt blev lagt til rette for Elrio via Alvaros brystkasse. Med et hurtigt aftræk knaldede Rio bolden mod mål, men keeper Wächter var på sin plads.
Med et kvarter tilbage satsede hjemmeholdet alt fremad og det gav et momentvis tryk mod Jesper Christiansens mål med et betragteligt antal dødbolde til følge. På disse tårnede især Michael Gravgaard op, og hvad der end kom københavnernes vej blev generelt flot afværget af den danske bolværk.
Det resulterede i en del frustration fra hjemmeholdets side, der tydeligt fik at høre at et mål var ønskeligt fra Nordkurvens struber.
I den hektiske afslutning hoppede dagens ophavsmand, Braamhaard å de krumspring tyskerne foretog sig med henblik på at tiltvinge sig dødboldsmuligheder, hvilket endog kastede et par uvirkelige gule kort i nakken på Jacobsen og Svensson.
Stormen blev dog reddet af trods et kæmpetilbud til Kucukovic, og som et vægtigt modsvar slog løverne en dødsensfarlig kontra med små ti minutter tilbage. Dette blev imidlertid bremset ulovligt og på det efterfølgende frispark knaldede Bergdølmo læderet på tværribben og ned i græstæppet, hvor bolden blev clearet til hjørnespark. Og såmænd om dette hjørnespark ikke førte endnu en kæmpechance med sig, da Álvaro i fri position headede på indersiden af stolpen.
De berømte marginaler var desværre ikke med løverne i disse tilfælde, men snarere omvendt på hjemmeholdets side, der tydeligt rystede trak følehornene noget til sig i kampens sidste fem minutter.
Derved blev det ikke til yderligere scoringer og med kampens uafgjorte facit forblev begge mandskaber ubesejrede så langt i denne sæson. Resultatet udløste samtidig stor jubel for de mange medrejsende københavnske fans, der nu kan se frem til en gyser i PARKEN om fjorten dage.