Kampreferat: FCK vs. OB

De to hold
Mestrene mønstrede deres p.t. stærkeste startopstilling med Silber og Grønkjær på kanterne og Hutch som angrebsmakker til Allbäck. OB havde ikke fået Radonjic klar, og i stedet startede Kim Christensen som frontløber i en 4-2-3-1-opstilling iklædt retro-agtige gul-sorte-trøjer, som mindede lidt om dem, de bar i den historiske udesejr over Real Madrid engang i forrige århundrede. Banen var våd og glat, men havde været overdækket under det foregående døgns vedvarende regn i Hovedstaden. Den var heldigvis ikke synderligt mærket af at Fortuna Hjørrings og Brøndbys damer tidligere på dagen havde spillet deres pokalfinale med sidstnævnte som vindere efter straffesparkskonkurrence.

God FCK-indledning
FCK kom fint fra start, mens OB forholdt sig mere afventende. Begge hold syntes at skulle bruge lidt tid på at finde fodfæste på det glatte underlag, men på de velbesøgte tribuner var alle klar fra første fløjt til den store vokalfinale.

Efter et kvarters tid kom mestrene i front. Silber slog en fremragende indenoms-pasning til Hutch, der køligt trak uden om Onyszko og satte bolden i nettet fra spids vinkel, lige inden Laursen kom desperat glidende for at afværge. I sandhedens interesse skal det dog tilføjes, at TV-billederne efterfølgende viste, at Hutch reelt var offside, da han fik pasningen…

Københavnerne udnyttede dog ikke føringen til at fastholde presset på OB, som i stedet kom længere frem på banen og viste, at de absolut ikke havde i sinde at give sig uden kamp. Først Absalonsen og siden Borre kom lidt for nemt til at slå indlæg fra vores venstre side, hvor Niclas var startet halvskidt med en del boldtab i det offensive spil.

Det meste FCK-opspil foregik netop i venstre side, hvor Grønkjær også flere gange fik rykket forbi Jonas Troest, men det førte dog aldrig til de helt store chancer. Heller ikke de relativt mange københavnske dødboldsituationer kunne overrumple et OB-mandskab, der tydeligvis var velforberedte på disse aktioner og gerne trak alle 11 mand tilbage i feltet ved hjørnespark.

Mystisk mål gav udligning
Fra målet og frem til den halve time var kampen ret lige og jævnbyrdig, men efterhånden tiltvang OB sit et overtag i spillet og begyndte at komme frem til afslutninger. Absalonsen kiksede en god skudchance, og da Troest for en sjælden gangs skyld var gået med til baglinien fandt han Kim Christensen inde foran, men han headede over fra nært hold.

De helt store og åbne chancer blev det ikke til, men det skulle snart vise sig, at mindre også kunne gøre det. Efter 36 minutter forsøgte Martin Borre sig langt udefra, men helkiksede sit skud. Han fik dog bolden retur og sendte et lunkent forsøg af sted mod mål, og på en eller anden måde lykkedes det Jesper Christiansen at gå galt af bolden. I noget der lignede et skorpionspark inde på stregen fik han kun foden på og måtte se bolden slå ned på stregen og op i nettaget til fynsk udligning.

Et underligt mål, men nøgternt set ikke ufortjent, at OB kom på tavlen efter en god periode, mens Byens Hold til gengæld ikke havde skabt noget særligt siden målet. Opildnet af medgangen fortsatte fynboerne med at presse på, indtil Anders Hermansen fløjtede af for en underholdende og afvekslende 1. halvleg, der ikke overraskende havde været mere præget af fysiske end tekniske præstationer.

Fynsk forår i PARKEN
2. halvleg var kun få minutter gammel, da OB straks udnyttede, at Hutch tabte bolden på midten af banen. Absalonsen fandt Borring, der straks spillede Kim Christensen helt fri i feltet, men en fremragende redning af Jesper forhindrede et fynsk føringsmål.

I denne omgang… for der gik kun to minutter, før det for alvor blev fynsk forår i PARKEN. Fevang slog en lang pasning nede fra forsvarskæden, og mens Gravgaard holdt øje med Kim Christensen, gik Jesper frem lige uden for feltet og sparkede væk. Desværre ikke langt nok, for Borring opsnappede den og fik tid og plads af Lars og Gravgaard til at slå en perfekt pasning til Bechara, der i helt fri position headede kuglen i kassen tæt ved den ene stolpe.

Det vækkede mestrene, der indså at der skulle kæmpes væsentligt mere for sagen, end man nok har været vant til i det meste af foråret. I hvert fald kom de op i tempo og fik sat OB bedre under pres. Silber nåede en bold på baglinien, men sparkede lige ind på Onyszko, da han ville lægge den ind foran mål. Mackan fik sendt et blødt, men listigt skud af sted, men Onyszko var igen på sin post.

De trængte fynboer holdt dog koldt og lurede hele tiden på kontrachancen, og efter en lille times tid var det meget tæt på, at Kim Christensen var nået frem til en farlig tværpasning fra den veloplagte Absalonsen, der efter kampen blev kåret til Årets Pokalfighter. Ståle sendte Ailton på banen i stedet for Hjalte, mens Hutch gik ned på den centrale midtbane. Men det kneb fortsat med opfindsomheden mod det kompakte OB-mandskab, og blandt andet var Grønkjær slet ikke kommet rigtigt i gang efter pausen.

Ailton fik stor kontra-chance
Et par tvivlsomme offside-kendelser og et gult kort til Linderoth for protester var med til at piske den intense pokalstemning yderligere i vejret i PARKEN, og kampen levede i allerhøjeste grad stadig. Men mens regnen stilnede af og det lysnede lidt i vejret, så var der stadig længe mellem lyspunkterne set med mestrenes øjne.

Med et kvarter igen satsede Ståle offensivt ved at tage Niclas ud til fordel for William og gå over til at spille med kun 3 mand nede bagved. OB var prompte ved at straffe det, da Borring spillede Martin Borre helt fri i feltet, men Jesper afværgede med en fantomredning det, der nok ellers havde været kampens afgørelse.

OB lugtede nu blod og dristede sig til at sende mange folk frem til det efterfølgende hjørnespark, men i stedet fik de deres egen kontramedicin at smage, da Silber erobrede bolden og lynhurtigt sendte Grønkjær af sted på højrekanten. Han havde Ailton med på midten og fandt ham lidt heldigt med en tværpasning mellem benene på Troest, der som eneste OB-forsvarer var med hjemme. I stedet for at afslutte valgte Ailton at trække venstre om Onyszko, og så afsluttede han for sent og for svagt, så Troest kunne nå at sparke væk på målstregen.

Spil til ét mål, men udligningen udeblev
Som tiden gik, var det efterhånden spil til ét mål, men OB forsvarede sig stadig kløgtigt og dygtigt. Med 6 minutter igen af den ordinære spilletid blev Gravgaard sendt helt i front, og i stedet gik Tobias ned centralt i bagkæden. Det medførte endnu flere lange bolde frem i feltet, og William fik fyret et fladt langskud af fra distancen, som dog blev blokeret af den gul-sorte mur, der syntes at fylde hele OB-feltet.

Silber fik den bedste mulighed et stykke inde i de fem minutters overtid, men fik ikke kontrol over bolden, så han kunne afslutte. Heller ikke selv om Jesper gik med frem til et hjørne i slutminuttet formåede københavnerne at fremtvinge forlængning, og i stedet kunne OB ride stormen af og sikre sig pokalen med samme cifre, som de da to hold mødtes i pokalfinalen i 2002.

Alt i alt en fortjent sejr til et OB-mandskab, der ganske enkelt var bedre på dagen i både det offensive og det defensive. FCK’erne måtte derimod slukørede konstatere, at man trods den store styrkeforskel i SAS Ligaen har måttet ”nøjes med” sølvmedaljer i både Royal League- og pokalfinalen.