Torkil Fosdal, FCK.DK
Nordjysk 2-1-sejr efter hektisk afslutning
30/03 2014 22:11
Tidlig AaB-scoring på halvlegens eneste chance
Efter midtjydernes sejr i Randers og Brøndbys i Viborg var der ekstra pres på AaB og F.C. København inden topkampen på den fuldsatte Energi Nord Arena, hvor løverne indledte med samme 11 som mod Randers, dog med den justering, at Delaney lå på venstrekanten, og Claudemir og Toutouh centralt.
FCK'erne kom udmærket start og kunne også have fået en perfekt start på opgøret efter små 4 minutter, da Igor Vetokele var ved at vriste sig fri af Kenneth Emil Petersen i feltet, men blev bremset temmelig hårdhændet, dog uden at Kenn Hansen mente, at der var foregået noget ulovligt. Siden blev det til et par dødbolde i form af lange Claudemir-indkast, men så slog hjemmeholdet til med det, der skulle vise sig at blive halvlegens eneste reelle målchance!
Efter at Olof Mellberg havde headet et AaB-hjørne ud af feltet, samlede nordjyderne godt op, og Kasper Kusk satte kurs ind i feltet forbi Thomas Delaney og fyrede fladt af. Johan Wiland reddede godt med en fodparade, men lidt tilfældigt endte bolden hos Rasmus Thelander, der ekspederede den i netmaskerne til nordjysk føring.
Det gav naturligvis hjemmeholdet vind i sejlene, i hvert fald for en stund, men ikke noget der førte til flere farlige situationer foran FCK-målet. I stedet kom gæsterne godt med igen efter den tidlige dukkert, og fra omkring en halv times tid og halvlegen ud sad man ganske godt på spillet, men havde lige så svært som hjemmeholdet ved at spille sig frem til de helt store chancer.
God københavnsk indledning efter pausen
Efter pausen kom Braaten på banen i stedet for Vetokele, og nordmanden tog højrekanten, mens Gíslason gik op i angrebet ved siden af Cornelius. Der kom mere fysik og aggressivitet i københavnernes spil, og cheftræner Ståle Solbakken bemærkede efter kampen, så var det som om flere af spillerne havde mere overskud at give af end i de forrige kampe.
Efterhånden kom man også til chancer, og fra det 53. minut og 7-8 minutter frem skabte men adskillige gode muligheder, som med lidt held og dygtighed havde bragt balance i regnskabet. Først gik Braaten godt forbi Jakob Ahlmann og til baglinjen, hvorfra han lagde bolden skråt tilbage til Cornelius, men hans afslutning gik desværre langt forbi. Kort efter spillede Toutouh en hurtig 1-2 med Gíslason, inden han trykkede fint af uden for feltet, men hans skud dykkede lige en anelse for sent og gik lige over mål.
Nogle minutter senere førte et glimrende opspil frem til at Claudemir prikkede bolden ind til Gíslason i feltet, og islændingen afsluttede prompte, men ikke hårdt og præcist nok til at overliste Nicolai Larsen i AaB-målet. Og efter en times spil strøg Remmer godt af sted i højre side og slog et fint indlæg ind foran, hvor Gíslason kastede sig og headede, men bolden susede tæt forbi stolpen – på den forkerte side.
Minuttet efter holdt man vejret i nogle meget lange sekunder, inden Wiland kunne rejse sig nogenlunde uskadt efter at Curth var gledet ind i ham med stor kraft, hvilket også indbragte ham en de i alt 6 advarsler i kampen fra Kenn Hansen.
AaB også nærgående i afvekslende affære
Efter den glimrende københavnske indledning på halvlegen kunne Kasper Risgård have smidt koldt vand i hovedet på løverne, da han efter 63 minutter slap fri i feltet og fra spids vinkel hamrede bolden på trekant-sammenføjningen!
Samme Risgård fik også en god mulighed ca. 20 minutter før tid, hvor Søren Frederiksen – turbanklædt efter at have fået en flænge i hovedbunden i en duel med Mellberg – lagde bolden godt til rette for ham, men han sparkede tæt forbi Wilands mål.
Så var det gæsternes tur, da Remmer med godt et kvarter tilbage fikst spillede Braaten i feltet, og han afsluttede mellem benene på Thelander, men fik kun hjørne ud af dét forsøg.
Mellberg udlignede - men AaB slog straks igen
Med ca. 10 minutter måtte Toutouh desværre udgå med hvad der senere skulle vise sig at være et brud i anklen, der holder ham ude resten af foråret, og i stedet kom Georg Margreitter på banen, netop mens Pierre Bengtsson gjorde klar til at tage et hjørne fra højre. Bengtssons fine hjørne endte hos hans landsmand Olof Mellberg, der endda måtte tage et skridt tilbage for at komme til at heade, men alligevel fik han med et velplaceret hovedstød dirigeret bolden ind tæt op af den ene stolpe og sørgede dermed for en udligning, der absolut ikke var ufortjent på dette tidspunkt af kampe.
Men ak, glæden blev kortvarig, for minuttet efter headede Jeppe Curth hjemmeholdet foran igen! En AaB-dødbold blev i første omgang clearet, men returbolden blev slået ind foran mål, og her kom Curth altså først på den, og så var vi lige vidt… hovedparten af de 11.491 tilskuere mente dog, at kampen var lige præcis hvor den skulle være, men de medrejsende FCK-fans heppede trofast videre til det sidste, hvor københavnerne da også ihærdigt forsøgte at lægge tryk på og bl.a. sendte Adi ind for Gíslason.
Men man kom ikke til rigtigt farlige afslutninger og måtte efter 3 minutters overtid sande, at det kun er blevet til 5 point i forårets 6 kampe, og det gør det efterhånden temmelig urealistisk at drømme om både guld og sølv.
- Vi giver aldrig op, men lige nu må vi bare tage en kamp ad gangen, konstaterede cheftræneren efter en kamp, hvor han trods alt kunne finde mange lyspunkter i spillet i forhold til de seneste kampe, men der mangler den sidste skarphed foran mål. Den havde AaB til gengæld, og på den baggrund er det bare at anerkende sejren. Og tabellen lyver som bekendt aldrig – selv om man nogen gange kunne ønske det…
Holdet: Johan Wiland - Christoffer Remmer, Kris Stadsgaard, Olof Mellberg, Pierre Bengtsson - Rúrik Gíslason (90.: Fanendo Adi), Claudemir, Youssef Toutouh (82.: Georg Margreitter), Thomas Delaney (anf.) - Igor Vetokele (46.: Daniel Braaten), Andreas Cornelius
Ikke benyttet: Kim Christensen, Lars Jacobsen, Christian Bolaños og Danny Amankwaa