3-1 over Esbjerg
Esbjerg havde flere chancer til at bringe sig foran, bl.a. et hovedstød på overliggeren, inden Michael Santos efter 25 minutter opsnappede en løs bold tæt under mål og bragte løverne foran.
Siden fik vi bedre gang i spillet og undgik at give flere store chancer væk, men først mod slutningen af halvlegen fik vi lagt pres på gæsterne, men uden at komme til store chancer.
Efter pausen var Esbjerg igen mest på bolden det første kvarters tid, men på en genial frispilning af 100-kamps jubilaren Zeca løb Michael Santos fra det jyske forsvar og øgede til 2-0 midt i 2. halvleg.
Det formåede Esbjerg aldrig at komme tilbage efter, og i resten af kampen dominerede vi klart, og fem minutter før tid headede indskiftede Pieros et Fischer-frispark i nettet til 3-0, hvorefter Yakovenko pyntede på cifrene med en reducering til slutcifrene 3-1.
Nu venter to udekampe i Kiev og Aarhus, inden vi har hjemmekamp mod FC Nordsjælland i Sydbank Pokalen torsdag den 31. oktober, kl. 17.30. Billetsalget er åbent.