Daramy: Fedt samarbejde med Kaufmann
Mohamed Daramy og Mikkel Kaufmann dannede mod Lyngby den yngste angrebsduo i FCK de seneste 25 år, og det fungerede godt for de to unge angribere.
"Jeg synes det gik godt med 'Kauf', vi fik suppleret hinanden ganske fint og fandt også hinanden i spillet på banen. Det var et godt samarbejde. Der er ingen tvivl om, at vi stadig savner Jonas og Doye, men jeg håber, at 'Kauf' og jeg kan forsætte den gode stime på søndag mod Randers," siger Daramy.
Netop søndagens kamp mod Randers er sidste runde i grundspillet inden at der igen skal spilles Mesterskabsspil.
"Vi skal ud og hente 3 point igen, og det skal vi gøre ved at trække den gode energi med fra Lyngby og holde et højt tempo hele tiden. Vi glæder os til en ny kamp og til at spille i Telia Parken igen omend det bliver uden tilskuere, men der er mange gode initiativer til kampen, så jeg tror, vi vil føle støtten alligevel på andre måder,"