Månedlig betaling og ingen gentegning
Med et abonnement har du en lav, månedlig betaling og slipper desuden for den årlige gentegning. Du har dermed fast adgang til Parken med de samme fordele som på sæsonkort, så længe du ikke opsiger dit abonnement.
Rigtigt mange fans har valgt abonnementet, siden vi præsenterede løsningen i 2018. Forrige sæson havde vi nogenlunde lige mange kortholdere og abonnenter, og i 21/22 sæsonen så vi for første gang, at abonnenterne er i flertal.
For et nytegnet kort-abonnement eller billet-abonnement er der 6 måneders binding fra tegningsdatoen. Herefter kan du opsige abonnementet med et varsel på løbende måned + 1 måned. FCK+ abonnementet er uden binding.
>>> Se dine abonnement muligheder på C-tribunen
>>> Se dine abonnement muligheder på Sektion 12
>>> Se dine abonnement muligheder på Familietribunen
>>> Se dine abonnement muligheder på A-tribunen
Billet-abonnement: Den fleksible løsning på S12 og Familietribunen
Frit valg mellem afsnit - Med et billet-abonnement kan du frit vælge mellem alle ledige pladser. Dermed kan du se nogle kampe med vennerne på S12, andre med ungerne på Familietribunen og nogle tredje tilbagelænet på Øvre C.
Flest mulige fans på Sektion 12 og Familietribunen - De to endetribuner er eftertragtede, og vi har et stort ønske om at have flest mulige fans i Parken. For at minimere antallet af uudnyttede pladser, skal du med billet-abonnement aktivt hente en billet til de kampe, du ønsker at se.
Fleksiblitet mellem Parkens afsnit - Billet-abonnement giver naturligvis adgang til den tribune, du har købt til, men du kan også ændre plads til andre afsnit, hvis du ønsker det.
Plads på din foretrukne tribune reserveret i 48-timersvindue
Fristen for at hente din billet til din foretrukne tribune er 48 timer efter, at F.C. København har gjort det muligt for billet-abonnenter at hente billet til en kamp. Efter denne frist vil du fortsat have adgang til kampen (med forbehold for evt. udsolgt stadion), men er ikke garanteret plads på din foretrukne tribune. Som billet-abonnent modtager man direkte besked om afhentnings-start og frister via e-mail, og kan holde sig orienteret her