Stormfuld sæson med store forandringer
2020/21 blev den måske mest turbulente og stormfulde sæson i klubbens historie!
Kun få uger den forrige sæsons Europa League-kvartfinale mod Manchester United ventede den nye og ”corona-forsinkede” sæsonpremiere.
Der var ikke den store udskiftning i truppen. Skadeplagede Dame N’Doye fik ikke ny kontrakt, og i stedet vakte det stor opsigt, at vi hentede Kamil Wilczek til København. Senere på efteråret vendte både Peter Ankersen og Mathias Zanka tilbage til løverne, sidstnævnte kun på lejeaftale sæsonen ud, men kort efter blev der vendt op og ned på organisationen.
Efter seks kampe var facit, at vi havde fået ét point i tre Superligakampe og sagt farvel til europæisk fodbold efter et sviende 0-1-nederlag i Parken til HNK Rijeka på et bizart selvmål.
Ti dage senere stoppede FCK stoppede samarbejdet Ståle Solbakken. Klubben havde ikke leveret resultater på et tilfredsstillende niveau i Superligaen i 2020, og på den baggrund var vurderingen, at der skulle andre kræfter til for at genrejse holdet.
Også assistenttræner Bård Wiggen stoppede og U19-cheftræner Hjalte Nørregaard overtog midlertidigt cheftræner-jobbet, mens William Kvist trådte til som midlertidig sportsdirektør - og ovenstående holdfoto er i øvrigt taget netop i denne brydningstid.
Den 2. november blev Jess Thorup præsenteret som ny cheftræner, og de følgende måneder skete en række andre ændringer i trænerstaben, hvor den mangeårige fysiske træner Anders Storskov allerede i august var afløst af Ben Rosen.
Thorup indledte med to nederlag i Superligaen, men siden fulgte ti Superligakampe uden nederlag før og efter vinterpausen – men også en ærgerlig pokalexit hjemme mod FC Midtjylland efter straffesparks-konkurrence.
I vinter-transfervinduet kom Lukas Lerager og Mustapha Bundu på lejeaftaler, mens Michael Santos fik ophævet kontrakten, Ragnar Sigurdsson blev solgt og Pierre Bengtsson blev udlejet.
Samtidig vendte den sportslige ledelse også blikket mod de mange lovende spillere ovre i Talentafdelingen, og i løbet af foråret blev Victor Kristiansen spillet ind som venstre back på Superligaholdet og gjorde et overbevisende indtryk.
På trænerfronten tiltrådte Jacob Neestrup og Ruben Sellés som assistenttrænere, og Peter Christiansen var allerede i november præsenteret som ny sportsdirektør, men kunne først tiltræde 1. april.
Efter en god indledning på foråret blev jagten på topholdene bremset af tre nederlag i syv kampe i marts og april, inden en god slutspurt i maj bragte håbet om en topplacering tilbage.
Men selv om vi helt frem til sidste spillerunde havde en spinkel teoretisk mulighed for at blive mestre, så var afstanden for stor, og vi måtte nøjes med bronze.
Holdet viste mange lovende takter i foråret med en mere dynamisk og underholdende spillestil, som kastede mange chancer og mål af sig, men i 11 af forårets 19 kampe lukkede vi selv to eller flere mål ind.
Der var således stadig meget at arbejde med for de mange nye kræfter i den sportslige sektor, men det var også forventeligt efter så store, omfattende forandringer inden for relativt kort tid, hvor der også kun havde været en enkelt transfervindue til at begynde at sætte det "nye hold" på spillersiden.