Andreas Cornelius

Progammet frem mod premieren i Lyngby

Lørdag eftermiddag fløj truppen tilbage til København efter træningslejren i Østrig, og i dag, søndag, har spillerne træningsfri.

Dermed kan Kim Christensen fejre fødselsdag i fred og ro derhjemme, og vi siger tillykke med de 44 år. Han slipper dog ikke for at tage kage med mandag morgen, når alle er tilbage på Nummer 10.

Kim Christensen
Tillykke med dagen, Kim Christensen! Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Ugens program
Ugens program byder på træning kl. 11 mandag, tirsdag (10.30), torsdag og fredag, mens onsdag er træningsfri, og så er der sæsonpremiere i Lyngby lørdag kl. 16.

>> Se mere i kalenderen

Tirsdag spiller vi også testkamp mod Næstved kl. 14 på Nummer 10, og de, der ikke skal spille, træner om formiddagen.

Du er velkommen til at kigge forbi til træningerne og til Næstved-kampen, og du kan læse mere om adgangsforholdene her.

Kampen spilles på bane 3, hvor spillerne også træner - det er den bane, der ligger "på tværs" af de to baner nærmest Peter Bangs Vej.

Næstved-kampen varer kun 45 + ca. 20 minutter, og vi streamer den ikke, men du kan følge lidt med på vores live-twitter (@FCKobenhavnLive) og på vores insta story.

>> Så du målene fra Plzen-kampen?

Irland eller Island afgøres tirsdag aften
Sent tirsdag aften ved vi, om vi skal møde Shamrock Rovers eller Breidablik i Q2 til Champions League. Islændingene vandt 1-0 i den første kamp i Dublin, og returkampen i Reykjavik har kickoff kl. 21.15.

>> Se mulige kampdatoer for udekampen her

Noah Sahsah
I februar slog vi Næstved 2-0 på mål af Roony og Isak. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


>> Se spillernes reaktioner på vores nye Home Jersey 23/24