Freja Borne
Josephine Lech sikrede femte sejr på stribe til kvinderne
17/09 2024 20:13
Josephine Lech scorede sejrsmålet, da FCKs kvinder vandt endnu engang - denne gang 1-0 ude over Ølstykke.
Målet var FCK-10'erens andet i 2. division i sæsonen og faldt i det 28. minut hvor Frederikke Troldborg stod for assisten.
Der blev ikke scoret yderligere på Ølstykke Stadion tirsdag aften.
Med sejren har løvinderne 15 point for 5 kampe i 2. division. Lørdag venter et topopgør ude mod Sundby, der indtager 2. pladsen i tabellen tre point efter Kasper Klarskov Nielsens tropper.
Næste hjemmekamp i 2. division er mod Allerød lørdag den 28. september kl. 11.30 på Vanløse Idrætspark.