Atiba
Hutchinson
- Midfielder
- Canada
- 08/02 1983 - 41 years
- 187 cm
Total
3F Superliga
Oddset Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
Royal League
Total
3F Superliga
Oddset Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
Royal League
3F Superliga
Oddset Pokalen
Da Atiba Hutchinson løb på banen i sin debut for FCK mod Brøndby, torsdag d. 9. februar 2006 i et Royal League-opgør, var han en ukendt størrelse for de fleste danske fodboldfans. Han var, ligesom Brede Hangeland, en af Ståle Solbakkens ”opfindelser”. Man må sige, at nordmanden har evnerne på plads når det kommer til at spotte talent, for der er vist ikke længere tvivl om hvem Hutchinson er og hvilke kvaliteter han besidder.
Atiba blev født 8. februar 1983 i Brampton i Canada, men hans familie har sine oprindelige rødder i Trinidad. Da den canadiske landstræner allerede i en tidlig alder kaldte på hans evner, var Atiba dog ikke i tvivl og valgte canadisk. Trods sin unge alder har han spillet over 40 landskampe for Canada og er derfor en bærende kraft på landsholdets midtbane, ligesom han er det for Byens Hold, hvor han har været fast mand stort set hver eneste gang han har været til rådighed.
”Hutch”, som han kaldes blandt klubbens fans, startede sin karriere i Brampton Braves, hvorfra han skiftede til Toronto Lynx. Herefter gik turen i 2003 over Atlanten til Sverige, hvor han først spillede et år for Östers og de efterfølgende to sæsoner for Helsingborg. Hvor han i Danmark var et ubeskrevet blad, er han anderledes kendt i Sverige. I de tre år han nåede at spille i broderlandet, efterlod han et overordentligt flot indtryk, som er naglet fast i svenskernes bevidsthed.
Det er ikke svært at forstå, hvorfor de svenske fans sammenlignede ham med Patrick Veira, men ”Hutch” selv vil helst ikke sammenlignes med andre spillere. Han vil helst være sin helt egen.
Han er trods sin ranglede statur en god bolderobrer, og han læser spillet eminent og som klassisk to-vejs-spiller er han en uhyre vigtig brik på holdet. Atibas enestående teknik viser sig ved de hurtige vendinger med bolden, og hans speed og snarrådige driblinger sætter de fleste spillere af, når han starter det ene raid efter det andet mod modstandernes mål.
I starten blev Atiba hovedsageligt brugt i maskinrummet på den centrale midtbane. Med tiden har det dog vist sig, at den elegante canadier evner at spille på alle midtbanens pladser samt fungeret godt i rollen som hængende angriber.
Han er et yderst kedeligt bekendtskab for ethvert forsvar, uanset modstandernes niveau. Hans indsats i flere Champions League- og UEFA Cup-kampe understeger den kendsgerning og taler helt for sig selv. Midtbanesliderens gode form er ikke gået ubemærket hen i Canada. Derfor modtog han Fan’s Choice Award af de canadiske fans ved kåringen af årets fodboldspiller i Canada i 2006.