Martin
Bergvold
- Midfielder
- Denmark
- 20/02 1984 - 40 years
- 184 cm
Total
3F Superliga
Oddset Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
Royal League
Total
3F Superliga
Oddset Pokalen
UEFA Champions League
UEFA Europa League
Royal League
3F Superliga
Oddset Pokalen
Med skiftet tilbage til København i august 2010, er Martin Bergvold for anden gang i karrieren F.C. Københavner. Oprindeligt begyndte Martin at spille fodbold i de to københavnske forstadsklubber Rødovre Boldklub og Boldklubben Avarta, men i 2001 skiftede Bergvold til KB og blev dermed en del af F.C. Københavns univers.
Martin fik sin seniordebut for F.C. København i december 2002, men selvom Martin er en offensivt indstillet spiller, scorede han ikke for Løverne før marts 2004. Siden hen kom der dog flere scoringer, og totalen af scorede mål var oppe på ni, da han i starten af 2007 skiftede til den italienske klub AS Livorno.
Han nåede i alt at spille 76 kampe for italienerne og fik sin måltotal op på fem scoringer i støvlelandet, inden han den 7. august 2010 vendte tilbage til F.C. København på en fri transfer og skrev kontrakt frem til sommeren 2013.
Med tilgangen af Martin Bergvold fik F.C. København en meget dygtig venstrebenet midtbanespiller i truppen, og der er ingen tvivl om, at F.C. København vil få glæde af de kompetencer og erfaringer som Bergvold har fået med hjem fra de mere end tre år i italiensk fodbold.
Martin Bergvold nåede at spille et par kampe for Løverne efter hjemkomsten fra Italien, men blev skadet lige inden Champions League-gruppespillet. Han var klar igen i starten af 2011, men det kun blev til en halv snes kampe i løbet af året på den stærkt besatte FCK-midtbane, hvor konkurrencen er hård om alle pladser.
I foråret 2012 blev Martin udlejet til Lyngby, hvor han spillede fast på midtbanen med eks-FCK'eren Morten Bertolt ved sin side, men de kunne ikke forhindre klubben i at rykke ned, og fra sommeren 2012 er Martin tilbage i FCK-truppen.