Boder i Parken

Mad og drikke i Parken

Her få du et overblik over mulighederne for mad og drikke til F.C. Københavns kampe i Parken.

Blandt andet på grund af de fysiske rammer er udbuddet forskelligt på tribunerne, så vi har ikke ét fælles menukort for hele Parken.

Pris, kvalitet, tid og service er vigtigt for os, men et varieret udbud er også et vigtigt element i vores ambition om bedst muligt at opfylde vores mange gæsters ønsker og behov til et besøg i Danmarks Nationalarena.

A-tribunen
Under Nedre og Øvre A-tribunerne er der faste boder, hvor du blandt andet kan købe øl, spiritus og vand, snacks, frisksmurte sandwich og andre lækkerier.

Sektion 12
Under Nedre og Øvre Sektion-tribunerne er der faste boder med øl, spiritus og vand, snacks, frisksmurte sandwich m.m.

Der er også en "smags-bod" med flæskestegs-sandwich og dagens ret.

På Nedre Sektion 12 har vi desuden en Killer Kebab bod, hvor du kan få en kvalitetskebab. Læs mere her.

På Øvre Sektion 12 finder du en Wokshop bod med lækker thaimad. Læs mere her.

Gasoline Grill sælger burgere under Nedre Sektion 12, men går ikke rundt og sælger på Sektionens tribuner.

C-tribunen
Under Nedre og Øvre C er der faste boder med øl, spiritus og vand, snacks, frisksmurte sandwich m.m.

To af de faste boder tilbyder også Hansen Flødeis. Læs mere her.

Nedre C tilbyder desuden GORMS berømte pizzaklappere i en bod ved C13, hvor du også kan købe specialøl og premade cocktails. Du kan læse mere om GORMS her.

Desuden har Wokshop åbnet en bod på Nedre C.

Gasoline Grills sælgere går rundt ude på tribunerne på Nedre C og Øvre C.

NYT: PARKEN GO-bod på C-tribunen

I foråret 2024 tester vi en self-service bod på C-tribunen, hvor du blot scanner dit kreditkort ved indgangsmøllen,tager hvad du har brug for og forlader boden igen!

Formålet er selvfølgelig, at du kan handle hurtigere og nemmere. Læs mere om forsøget her.

D-tribunen (Familietribunen og evt. udeafsnit)
Under tribunen er der faste boder ved D2 og D3 med Familietribune-sortiment, herunder Hansens Is.

Ud over det samme sortiment som i øvrige boder (øl, spiritus og vand, snacks, frisksmurte sandwich) tilbyder vi Leo-Boksen, som typisk indeholder en juice, chokolade, nøddemix, pølsehorn fra Lagkagehuset samt et FCK-spillerkort. Desuden er den en slush ice-maskine.

Gasoline Grills sælgere går rundt ude på tribunerne.

Udeafsnit
D1 benyttes ofte som udeafsnit, så her er samme standard-sortiment som på øvrige tribuner med øl, spiritus og vand, snacks, frisksmurte sandwich (fra Lagkagehuset) m.m.

På øvre niveau af Familietribunen, som svarer til 3. sal i bygningen, finder du fire øl- og snackboder samt Hansens Is sortiment, og desuden har vi den særlige Klub Leo Lounge med Familietribune-sortiment, hvor du også kan booke og afholde fødselsdage.

Uden for Parken
Gasoline Grill har sin faste burgerbar på Øster Alle 56 (hjørnet af Øster Alle og Per Henrik Lings Allé), som naturligvis også er åben på kampdage (søndage fra kl. 11)

Parkens sportsbar, Bar, på Øster Alle (hjørnet mellem C-tribunen og Sektion 12) er åben på kampdage fra kl. 12-24.

Som en midlertidig løsning har vi en mindre fanzone ved hjørnet af B- og C-tribunen, hvor du kan købe øl, spiritus, vand og chips.