Allbäck: Beitar var et rigtig godt spillende hold

Dobbelt jubilæum?

Den 12. august 1992 spillede F.C. København sin allerførste kamp i Superligaen, og der skulle blot gå otte minutter før Martin Johansen havde bragt FCK foran. Siden scorede han yderligere to mål, og F.C. København vandt udekampen mod Frem med 3-0.

Af Jan Eliassen
Det var 15 år siden og kampen mod Randers FC i SAS Ligaen på søndag bliver F.C. Københavns kamp nummer 500 i Superligaen/SAS Ligaen, og hvis det bliver til sejr på søndag, så vil det være sejr nummer 250.

Bortset fra den første sæson 92/93 hvor F.C. København hjemførte guldet, så var der jo en periode i 90’erne hvor F.C. København sagtens kunne have vundet flere kampe, og derfor var FCK også næsten ni år om at få sejr nummer 125, der blev hevet i land hjemme i PARKEN den 17. maj 2001 mod FC Midtjylland. Sibusiso Zuma, Jacob Laursen og Heine Fernandez sørgede for målene i 3-0 sejren.

Siden da er det gået stærkt, og hvis F.C. København skulle vinde på søndag, så vil det kun have taget lidt over 6 år at få de næste 125 sejre.

De hidtidige 499 kampe i Superligaen/SAS Ligaen har hidtil resulteret i 249 sejre, 133 uafgjorte og 117 nederlag, og med en samlet målscore er 827-574, og har desuden ført til seks danmarksmesterskaber siden det hele begyndte for lidt mere end 15 år siden på udebane i Valby Idrætspark.


Statistikken præsenteres i samarbejde med www.nipserstat.dk