Grønkjær: Fantastisk vigtigt!
Jesper Grønkjær
- Det er fantastisk vigtigt, at vi er med i gruppespillet, for os spillere, for klubben og for dansk fodbold. Det er lige det ekstra krydderi. I forlængningen handlede det bare om overleve til straffesparks-konkurrencen, sådan skal fodbold spilles engang imellem. Da vi fik straffe, vidste jeg bare at jeg ville skyde. Vores normale skytte, Hjalte, var ikke på banen, og vi havde ikke aftalt noget på forhånd. Jeg spurgte ikke nogen, jeg tog det bare.
Mathias Zanka Jørgensen
- Når den første aktion lykkes, så får man ekstra selvtillid, og så i den her fantastiske kulisse! Jeg er ikke så rutineret endnu, så jeg kunne godt høre, der blev jublet ned til mig. Det håber jeg altså også, jeg kan høre, når jeg er 35! Jeg får god støtte af Brede og Jesper nede bagved, vi kan lige akkurat høre hinanden, det er sværere at kommunikere med midtbanen.
Michael Gravgaard
- Lige da det skete, håbede jeg bare, at jeg ikke var bageste mand. Jeg har ikke set den på TV endnu, men hvis jeg er bagest, så er den vel god nok. Det er mit første røde kort nogensinde. Men jeg synes vi vinder fortjent, vi er klart bedre end dem og dæmmer godt op for deres hurtige positionsspil.
Jesper Christiansen
- Vi har før spillet med 10 mand, og vi holder dem jo væk fra de store chancer, selv når de er i overtal. Jeg var sikker på, vi nok skulle klare den.
Libor Sionko
- Jeg prøver bare at presse mig foran ham, og så skubber han mig og jeg falder. Det kan forsvares, men bliver nok kun dømt 1 ud af 5 gange, så det må føles hårdt for franskmændene. Men jeg synes, vi fortjente sejren. Vi giver ikke op, selv om vi igen kommer hurtigt bagud.