Træning, træning og atter træning

Det gode vejr fortsætter på La Manga og stemningen er som sædvanlig god hos de danske mestre som havde en let gang træning søndag forud for aftenens kamp mod Legia Warszawa.

 

William Kvist og Zanka var glade for at være tilbage med resten af holdet efter deres rejseri med Ligalandsholdet, og den nye mand Junior ankom til træningslejren i går aftes. Den brasilianske spiller har dog stillet de øvrige spillere i et dilemma, for til dagligt går Hjalte Nørregaard under navnet ”Junior”, så i øjeblikket bliver de to spillere differentieret ved at Hjaltes kald udtales på pæredansk, mens vores nye brasilianske angriber har fået tildelt den internationale udtalelse (Djunior). Dagene har i øvrigt været fyldt med træning, mens aftenerne er blevet brugt på hygge i spillernes lejligheder. I fredags var det Libor Sionkos fødselsdag (31 år) og resten af truppen underholdt alle de andre hold i middagssalen ved at synge fødselsdagsang for Libor. I disse dage er feriekomplekset begyndt at blive fyldt op med en række U-19 landshold, der spiller en turnering hernede i den kommende uge.

 

Det er også blevet til et gensyn med en gammel ven af klubben nemlig André Bergdølmo som er i La Manga på en to ugers træningslejr med sit hold Strømsgodset. De spillede ikke særligt overbevisende i gårsdagens træningskamp mod Rosenborg og tabte 0-1 - dog uden en småskadet André. Den elegante venstre back følger stadigvæk med i hvad det sker i F.C. København, han har besøgt massagerummet som altid er ”informationscentret” på træningslejre, hvor de nye indkøb blev diskuteret.

 

Spillerne har trænet to gange om dagen. Først på perfekte baner om morgen og derefter i det veludstyrede styrkecenter om formiddagen. Pospa har allerede vist tegn på et spændende samarbejde med Libor Sionko og de har brilleret men en del farlige indlæg fra flankerne til træning - Ståle har døbt det ”Cross-tjekking”!

 

Spillerne på vej til søndagens træning...

 

 

 

Bane E - dagens træningsbane...

 

 

 

Junior strækker ud efter opvarmningen...

 

 

 

Sionko - nu 31 år - tillykke!...

 

 

 

Nordstrand og Hjalte træner teknikken...

 

 

 

En gang Kant - her med Sionko der snyder Grønkjær...

 

 

 

Aftenens træningskamp mod Legia Warszawa spilles på opvisningsbanen...
Fotos: FCK.DK / Daniel Rommedahl