Lyngbykamp spilles på Østerbro Stadion
Den 2. juli spiller F.C. København sin eneste træningskamp i København, når Lyngby Boldklub er modstanderen. Kampen er nu blevet fastlagt, og vil blive spillet på Østerbro Stadion klokken 18.00. Dermed spiller F.C. København for første gang siden marts 1993 en hjemmekamp på det gamle nabostadion. Dengang var det dog i Superligaen, hvor AGF var på besøg i en kamp der endte 3-1 til Løverne foran 5145 tilskuere.
PARKENs Sportscafé, der ligger i meget kort gåafstand fra Østerbro Stadion, åbner dørene klokken 16.00. Så du kan starte din kampopvarmning her, hvor der som altid vil være fanklub- og sæsonkortpriser på øl og vand mod fremvisning af gyldigt medlemskort.
Entréprisen bliver 50,- for voksne og 25,- for børn og pensionister, og der betales blot kontant ved indgangen til stadion.