Vinterprogrammet 2009

Efter F.C. Københavns kvalifikation til UEFA Cuppens 1/16-finaler er klubbens forårsopstart blevet forkortet med godt 14 dage. Byens hold drager blandt andet til La Manga i det sydlige Spanien, hvor et par træningskampe og en masse træningspas skal afvikles. Derudover bliver der også nogle træningskampe på hjemlig grund.

 

Den 14. januar vender F.C. Københavns spillere tilbage til træningsanlægget Nummer 10, og de første 14 dage kommer til at gå med ren træning. Den 28. januar kommer Malmø FF så på besøg i en træningskamp.

 

Den 29. januar rejser truppen så til det sydlige Spanien og La Manga. Her vil man opholde sig frem til den 7. februar. To træningskampe vil blive afviklet, hvor den ene er på plads. Det bliver mod russiske Dynamo Moskva, og den kamp spilles den 1. februar. Den anden træningskamp er endnu ikke på plads.

 

Efter hjemkomsten spilles der en træningskamp mod Lyngby den 11. februar og en træningskamp mod norske Stabæk den 14. februar. Derefter står den på UEFA Cup-fodbold mod Manchester City den 19. februar i PARKEN.

 

Mellem de to City-kampe – nærmere betegnet den 21. februar – kommer også svenske Helsingborg på besøg til en træningskamp et sted i Københavnsområdet.

 

Tidspunkter og spillesteder på træningskampe følger i det nye år.