Har Don Ø købt en 7. klasse?

I søndags den 1. marts var Berlingske Tidende igen langt fremme i skoen med endnu en negativ artikel om PARKEN Sport & Entertainment og F.C. København, da avisen under rubrikken ”Don Ø køber 7.klasse” stillede klubbens nye talentsatsning ”F.C. Copenhagen School of Excellence” i et meget uvenligt lys. 

FCK.DK har fanget F.C. Københavns sportsdirektør, Carsten V. Jensen, og bedt ham forholde sig til kritikken fra denne uges kritiske røst fra Pilestræde: 

Har Don Ø købt en 7.klasse?
- Nej, men F.C. Copenhagen School of Excellence har med stor glæde indgået et samarbejde med Johannesskolen på Frederiksberg. Aftalen betyder blandt andet, at School of Excellence råder over op til 12 pladser pr. årgang fra og med årgang 1996. 

Hvorfor skal drengene gå på privatskole?
- Alle topklubber i Danmark har deres eget talentprogram, og alle forsøger at optimere forudsætningerne for deres bedste ungdomshold. Det er vores erfaring, at det kan give en stresset hverdag, når man både skal være del af et elitehold, passe sin skole og være sammen med venner og familie. Derfor tager vores tilbud hånd om planlægningen af træning, skole, lektier og transport, så drengene får en veltilrettelagt hverdag hvor der er tid til venner og familie. Vi tager med andre ord ansvar for, at de unge mennesker får en hverdag uden stress og logistiske problemer. 

Hvis drengene af den ene eller anden årsag ikke længere spiller fodbold i F.C. København, bliver de så smidt ud af skolen?

- Selvfølgelig gør de ikke det. I aftalen med Johannesskolen er der fra dag 1 taget højde for den situation, og alle der starter på et skoleforløb, vil blive tilbudt at færdiggøre skolen. Så hvis en af drengene vil skifte til f.eks. Brøndby, så kan han gøre det og stadig fortsætte i skolen, men for egen regning. Forældre og drenge bliver gjort opmærksom på dette forhold ved introduktionen. 

Er hovedårsagen til etableringen, at FCK skal tjene penge?

- Nej, men vi håber, at projektet kan være omkostningsneutralt på sigt. Der er naturligvis en del omkostninger forbundet med projektet, og gevinsten består primært i, at vi forhåbentlig kan rekruttere spillere fra School of Excellence til F.C. Københavns bedste trup omkring førsteholdet, således at vi skal hente færre spillere udefra. Det er ikke en anderledes ambition end i dag. Skulle det vise sig at en ny Nicklas Bendtner vælger at blive og udvikle sig i FCK frem for at forlade dansk fodbold som 16-årig vil det da også glæde os. På den måde ville et senere salg jo være til glæde og gavn for talentudviklingen i FCK. 

Hvad er da hovedformålet med F.C. Copenhagen School of Excellence?
- F.C. København har gennem de seneste 10 år udviklet sig fra at være et midterhold i ligaen til kontinuerligt at kæmpe om mesterskaber og titler. Samtidigt har vi flyttet os langt internationalt. Den klubudvikling har naturligvis skærpet kravet til rekruttering af spillere. Samtidig skal vi leve op til UEFA’s skærpede krav om et vist antal egenudviklede spillere. Endelig er det en speciel glæde for enhver fodboldklub og dens fans, når en af klubbens egne talenter når førsteholdet. Vi vil jo alle meget gerne se fremtidens William Kvist og Hjalte Nørregaard på banen i PARKEN i kamp for F.C. København. 

Hvad med de drenge der ikke kommer til at spille for F.C. København?

- Det spørgsmål kan stilles i forhold til alle klubbers elitesatsninger og har i øvrigt altid kunnet stilles, for selvfølgelig kommer alle drengene ikke hele vejen. Derfor vil vi også allerede fra introduktionen arbejde med at bevidstgøre drengene omkring det forhold. Drengene og deres forældre kan imidlertid være sikre på, at de får masser af gode oplevelser, muligheden for at udvikle deres fodboldtalent samt at der er fokus på deres boglige uddannelse. 

Hvor kommer drengene fra og er U14 ikke meget tidligt at skifte klub?
- Der sker ikke mange klubskifter til eliteklubberne på U19 eller U17-niveau i dag. Det største antal klubskifter til eliteklubberne foregår allerede i dagens ungdomsfodbold til U14- og U15-holdene - eller endnu tidligere. Det er virkeligheden, og det er faktisk helt naturligt, for de bedste spillere søger mod elitemiljøerne i lige så høj grad som elitemiljøerne søger de bedste spillere.

 

- Den naturlige ”fødekæde” til School of Excellence er KB, og sådan vil det fortsætte. Vi håber dog, at vores tilbud vil være stærkt nok til, at spillere i Københavnsområdet vil overveje og i sidste ende vælge os frem for andre klubber. I øvrigt findes der helt klare regler for, hvordan disse kontakter skal ske, og vi følger naturligvis alle retningslinjer.

 

Berlingske Tidende skriver, at forældre og spillere har fået mundkurv på af FCK?
- Det er en stærkt tendentiøs udlægning, der formentlig tager sit udgangspunkt i, at vi i forbindelse med udviklingen af konceptet har valgt, at drengene skal beskyttes mest muligt i forhold til offentligheden. Det kan hurtig blive en belastning for en 12-årig, hvis han offentligt bliver fremstillet som en kommende stjerne. For megen ”hype” har formentlig ødelagt flere talenter end for megen træning, og hvis man eksempelvis ser på vores egen mediedækning af School of Excellence, så kan man se, at vi undlader at præsentere de individuelle spillere, når vi beskriver projektet. Ellers vil jeg sige, at den grundlæggende pressepolitik i FCK naturligvis også gælder i School of Excellence, hvilket betyder, at alle kan optræde selvstændigt og fortælle om egen situation, egne valg og egne præstationer. 

Efterlever FCK DBU-cirkulære nr. 51, der handler om beskyttelse af spillere under 15 år?
- Ja. Vi har hidtil skullet forholde os til cirkulære nr. 47, men i sidste uge kom så afløseren i form af cirkulære 51. Dette foreskriver, at der ikke må rettes henvendelse til spillere under 14,5 år med henblik på indgåelse af spillerkontrakt på et senere tidspunkt. Projektet har været undervejs i over et år, og vi har løbende været i dialog med DBU omkring aktuelle temaer, herunder hvorledes vi forholder os til dette emne. Vi stiller ikke på noget tidspunkt spillerkontrakter i udsigt til disse drenge og deres forældre. Hverken når vi henvender os eller når vi introducerer School of Excellence. Vores tilbud omhandler alene et godt og trygt uddannelses- og træningsmiljø. Og som tidligere nævnt har drengene fuld frihed til at forlade F.C. København og School of Excellence under hele forløbet. 

Er Spillerforeningen modstander af projekter som School of Excellence?
- Man kunne godt få det indtryk af artiklen i Berlingske Tidende, men det modsatte er faktisk tilfældet. Spillerforeningens formand Mads Øland har bekræftet overfor mig, at der absolut er behov for ansvarlige og ambitiøse initiativer som vores, hvis dansk fodbold skal følge med udviklingen. Og foreningen er naturligvis parat til at yde rådgivning til forældre og drenge. 

Hvordan vil spillerne og forældre blive berørt af amatørregulativ og skattespørgsmål?
- Det siger sig selv, amatørbegrebet og skat har været temaer i projektet. Der melder sig i den forbindelse to væsentlige forhold. Det er dels pligten til at opfylde DBU’s amatørregulativ og dels forholdet til SKAT. DBU’s amatørregulativ siger, at en spiller uden tab af status som amatør kan modtage et samlet skattepligtigt beløb på kr. 36.000 årligt. Omkostningen til den enkelte spiller vil ikke passere denne grænse, og dermed er problemstillingen løst. Med hensyn til skat er udgangspunktet, at omkostningen for den enkelte elev ikke må passere personfradragsgrænsen på 32.200 kroner i 2009. Det betyder, at der ikke skal betales skat af indtægter under denne grænse. F.C. København vil få afdækket evt. yderligere skattespørgsmål ved henvendelse til SKAT. 

Er der problemstillinger der ikke er taget højde for i School of Excellence?
- Sandsynligvis, for sådan er det i en udviklingsproces. Derfor nedsættes der et udvalg bestående af repræsentanter fra Johannesskolen, forældregruppen og ledelsen, som skal løse de udfordringer, der opstår hen ad vejen. 

Hvordan har forældrene til drengene årgang 96 reageret på de seneste dages kritik i Berlingske Tidende?
- Vi har naturligvis fået en del respons fra forældre til drengene. Og for at give en fornemmelse af stemningen, så er her et lille uddrag: 

”Med hensyn til artiklen i dag må jeg erkende, at jeg er noget ophidset over, at vores børn og os som forældre i den grad bliver udstillet indirekte som en flok inkompetente personer, der ikke er i stand til at træffe fornuftige beslutninger på vores børns vegne. Forfatterne burde skamme sig.” 

”Styrken er netop, at I har fundet en balance mellem at få en topklasse uddannelse og samtidig en unik mulighed for at få udviklet det særlige fodboldtalent, som drengene besidder. Som drøftet med jer var vi meget bekymrede for, om uddannelsen ville få en plads på bagsædet, men efter vores samtaler med skolen og jer er vi helt trygge.” 

”Det er dødsygt at høre om, hvad der sker, hvis drengene ikke får succes eller bliver trætte af fodbold grundet den store træningsmængde. Det er jo ganske simpelt: De holder eventuelt op med at spille konkurrencefodbold, men i det mindste har de givet det en chance og vil ikke sidde om 10 år og ærgre sig over, at de ikke forsøgte helhjertet at følge deres drøm.”

”Artiklen i dag er skrevet af en flok unuancerede journalister, der søger at sælge en historie uden hensyntagen til, at den i bund og grund handler om 12-årige drenge og dermed på ubehagelig vis udstiller dem overfor deres venner og bekendte.”

Hvad irriterer dig mest ved Berlingske Tidendes artikler?

- At der fra avisens sættes negativ fokus på et talentudviklings-initiativ, der fra idéfase til implementering har haft den klare målsætning at gøre tingene på en ordentlig måde. Der er i øvrigt mange U14 talent-projekter i dansk fodbold og jeg er overbevist om at de alle udviser samme respekt for DBU’s anbefalinger og retningslinjer som School of Excellence. 

- Og jeg kan kun bifalde når en debattør i dag så rigtigt skriver at man må undres over forargelsen og reaktionsmønstret hos journalisterne i det Berlingske Hus, når man tænker på at der i Danmark er en grundlæggende accept af udvikling af talent indenfor dele af kulturlivet - for eksempel når det gælder ballet - i øvrigt understøttet og finansieret af staten. Ballet eller bold – hvad er forskellen?, slutter Carsten V. Jensen.