Over 1000 københavnere på plads i aften
Drengene på banen kommer ikke til at mange støtte fra lægterne i aften. Billetsalget til F.C. Københavns fanafsnit er gået stærkt i de seneste dage, og således vil der være over 1000 FCK-tilhængere på plads på GENERALI Arena i aften.
F.C. Københavns fanafsnit kan ses på nedenstående billede, og her vil cirka 850 FCK-fans opholde sig. Derudover er der en stor delegation på cirka 200 samarbejdspartnere med, som vil være placeret andetsteds på GENERALI Arena. Alt i alt forventer Sparta Prag over 15.000 tilskuere til opgøret. Der er plads til cirka 21.000 tilskuere på Spartas hjemmebane.
Aftenens kampdragt bliver noget speciel for FCK’s vedkommende, da der spilles i hvid trøje, blå shorts og hvide sokker.
F.C. København har i løbet af sæsonen modtaget store bøder fra UEFA omhandlende brugen af især nødblus og røgbomber. Episoderne har mildest talt ingen positiv effekt for klubben, og derfor beder klubben endnu engang om at bruge sin sunde fornuft i aften, og støtte holdet verbalt, med flag og hvad der ellers ikke er brud på ordensreglementet. Lad årets sidste kamp blive en positiv oplevelse for alle parter, og giv drengene på grønsværen al den støtte de kan få!
Husk at du skal være medlem af FCK AWAY for at få adgang til FCK-fanafsnittet.
Udebaneafsnittet på GENERALI Arena...
Foto: FCK.DK / Daniel Rommedahl