Ung engelsk topdommer på torsdag
For 2.
runde i træk i UEFA Europa League skal F.C. København have en britisk
dommer. UEFA har nemlig valgt den 27-årige englænder Michael Oliver til
at være manden i sort, når F.C. København møder Molde FK.
Af Jan Eliassen
Michael
Oliver er ung – ret ung – og han er nærmest født ind i dommergerningen.
Hans far var også dommer, og Michael Oliver har været i gang som dommer
siden han var 14 år gammel.
Han har gennem hele karrieren sat en
del rekorder som ”den yngste”, således var han fx den yngste til at
dømme på Wembley, da han blot 23 år gammel dømte Conference National
play-off finalen mellem Exeter City og Morecambe, en kamp som
sidstnævnte vandt 2-1. Conference National er den femtehøjeste række i
det engelske liga-system.
I 2010 blev han den yngste til at dømme
en Premier League kamp, da han 25 år og 182 dage gammel dømte kampen
mellem Birmingham City og Blackburn Rovers (2-1) i august 2010. Havde
det ikke været for dårligt vejr, en aflyst kamp og en ankelskade, så
havde Michael Oliver faktisk fået sin Premier League debut allerede syv
måneder tidligere.
På trods af Michael Olivers unge alder, så er
han helt sikkert en dommer der er tillid til i England, hvilket også
bekræftes af det fact, at hans seneste to kampe i Premier League har
været West Bromwich 2-1 Chelsea FC og Manchester City 2-1 Tottenham
Hotspurs.
Internationalt ikke mange kampe på CV’et
Michael Oliver har blot dømt tre kampe i de europæiske klubturneringer, hvoraf kun en af dem har været i et gruppespil.
Den
enlige kamp i et gruppespil var i starten af oktober 2012, hvor han var
dommer da Rosenborg BK på hjemmebane tabte 0-1 til tyske Bayer 04
Leverkusen.
Michael Oliver har altså en gang tidligere dømt en
europæisk kamp på norsk grund, her vandt udeholdet – noget der gerne må
ske igen på torsdag…
De øvrige dommere
Helt som normalt
så er alle dommerne fra samme land, hvilket denne gang er England – og
en af liniedommerne hedder endda ”England”. Michael Oliver får nemlig
hjælp på de to linier af Simon Long og Darren England. Kampens 4. dommer
er Jake Collin.
Bagliniedommerne – officielt kaldet "Additional assistant referees" – er Michael Jones og Lee Stephen Mason.