Der skal 2 til tango
30/09 2005 00:00
Efter torsdagens store UEFA Cup-kamp melder SAS Ligaen sig igen med en ny topkamp, når F.C. København tager imod den øjeblikkelige nummer fire: Odense Boldklub. I skrivende stund kender vi ikke resultatet af torsdagens kamp, men uagtet udfaldet af den kamp er der ingen tvivl om, at det har været en kamp, der både fysisk og mentalt har sat sig i vor spillertrup.
Vort hold har hidtil på forbilledlig vis demonstreret en eksemplarisk indstilling til hverdagen i SAS Ligaen ovenpå de internationale opgaver. Lige meget hvor professionelt vore spillere håndterer situationen, har OB utvivlsomt en fordel på grund af det faktum, at vi har spillet så vigtig en kamp bare tre dage før søndagens SAS Ligakamp. OB er sikkert også ekstra opsat på at revanchere sig for nederlaget på Fionia Park for ikke længe siden. I denne kamp startede OB klart bedst, men formåede ikke at tilspille sig de store målchancer, hvorefter vi arbejdede os ind i kampen. I anden halvleg dominerede vi og sikrede os en velfortjent 2-0-sejr. Dagens kamp kunne godt få samme mønster, men vi skal være en del skarpere i starten, fordi OB er for godt et hold at overlade initiativet til.
Allerede på dette meget tidlige tidspunkt i sæsonen kan vi konstatere, at skulle vi vinde i dag har vi sikret os 32 point og det er historisk set et pointtal, der vil sikre os endnu en sæson i SAS Ligaen!
Personligt har jeg forventninger om, at det kan blive en meget seværdig kamp. OB har under træner Bruce Rioch vist, at de gerne vil spille fodbold og jeg er ikke i tvivl om at de gerne vil udfordre F.C. København det bedste de har lært.
Og der skal som bekendt både to til tango og to til en god fodboldkamp.
Velkommen til topfodbold i PARKEN!
Med venlig hilsen
Niels-Christian Holmstrøm