Hamburger Sports Verein
12/09 2005 00:00
af Torkil Fosdal
Det er én af de store, tyske traditionsklubber vi skal op imod torsdag aften - hvis nogen skulle være i tvivl? Hamburger Sports Verein, eller HSV i daglig tale, var en af de 16 klubber, der grundlagde den landsdækkende Bundesliga tilbage i 1963, og har som én af de få været med lige siden.
I mange år var Volkspark Stadion i Hamburg et yndet udflugtsmål for fodboldfans i den vestlige del af Danmark, og det var lidt snyd, syntes vi københavnerdrenge, for de kunne jo allerede i forvejen se de tyske kanaler, der uge efter uge viste et overflødighedshorn af tysk fodbold med Allan Simonsen & co. Alt imens DR's landsdækkende monopol-kanal altid viste Stoke-Leeds eller lignende (i regnvejr) fra ligaer, hvor man vist skulle tilbage til 1919 for at finde en dansker i en storklub. Og eftersom vi aldrig så eller hørte et pip fra hverken den spanske eller italienske liga, så gik den hjemlige diskussion altid kun på, om engelsk eller tysk fodbold var bedst.
Volkspark Stadion er nu skiftet ud med det topmoderne AOL Arena. Foto: www.aol.de?
Det var ikke kun af geografiske årsager, at den nordtyske storby blev et dansk vindue til den europæiske fodboldverden. I slutningen af 70'erne var HSV med helt fremme og havde sin glansperiode med 6 sæsoner, der gav 3 mesterskaber og 3 andenpladser. Og pudsigt nok var det en englænder, der satte det afgørende fodaftryk på det i forvejen stærke HSV-mandskab - Kevin Keegan, The Mighty Mouse fra Liverpool, der som en af de første englændere var søgt over kanalen for at prøve kræfter i den tyske liga. Men han kom også fra den første generation af briter, der var vokset op efter 2. verdenskrig, som dengang stadig kun lå ca. 35 år bagude og derfor havde sin del af betydningen for forholdet mellem engelsk og tysk fodbold, også set i et dansk perspektiv.
Under ledelse af den legendariske østrigske træner Ernst Happel førte Kevin Keegan og det store fyrtårn af en centerforward, Horst Hrubesch, HSV til guld i 1979. Og i både 1982 og 1983 - hvor Keegan var tilbage i England igen - blev det atter til guld. Nu med selveste Franz Beckenbauer i truppen og med en eftertænksom, lyshåret århusianer som angrebsmakker til Hrubesch: Lars Bastrup. Bastrup havde allerede i 70'erne forsøgt sig som udlandsprof en enkelt sæson i Kickers Offenbach, men da Happel og manager Günther Netzer i 1981 hentede ham til Hamburg fra AGF fik han stor succes - var med i samtlige 34 kampe og scorede 13 gange, da mesterskabet blev erobret. HSV nåede også finalen i UEFA Cup'en, men tabte helt sensationelt til IFK Göteborg med 0-1 ude og 0-3 hjemme?
Til gengæld tog HSV fornem revanche i sæsonen 82-83! Med endnu en dansker i truppen, OB's topscorer Allan Hansen, genvandt HSV mesterskabet på bedre målscore end rivalerne fra Werder Bremen - og vandt også Europa Cuppen for Mesterhold. Juventus blev besejret 1-0 på et mål af Felix Magath efter 9 minutter. Som dansker husker man desværre mest kampen for et sindssygt overfald af backen Claudio Gentile på Bastrup, som måtte udgå med kæbebrud.
Siden har det knebet med at få fyldt op i pokalskabet i Hamburg - en enkelt pokalsejr blev det til i 1987, hvor man samtidig sluttede nummer to i Bundesligaen, men siden er den bedste hjemlige placering en tredjeplads i sæsonen 1999-2000. Den kom efter nogle meget magre 90'ere, hvor HSV oftest lå og rodede nede under midten. Der var stadig tit dansk islæt i truppen - allerede i slutningen af 80'erne spillede John Faxe et par sæsoner, og i 90'erne spillede Stig Tøfting, Jakob Friis-Hansen og Allan K. Jepsen et par sæsoner, men størst succes fik en vis Thomas Gravesen, der blev købt i Vejle i 1997 og også var med til at hente bronze i 2000.
Siden har vores egen Lars Jacobsen spillet en snes kampe i 2002 og 2003, inden han blev hentet til København, og for at fuldende listen over danskere i Hamburg i nyere tid, skal også nævnes Kim Christensen, der som bekendt er i Brøndby nu.
I dag er der meget, der tyder på, at HSV igen er ved at have et mandskab, der kan begå sig i toppen af Bundesligaen. Sidste sæson bød kun på en 8. plads, så HSV har faktisk måttet igennem hele 4 runder hjemme og ude i TOTO Cuppen, før de kvalificerede sig til UEFA Cup'en. De 7 første kampe blev endda alle vundet, hvorefter man kunne nøjes med 0-0 i returkampen af TOTO-finalen mod Valencia.
De formstærke nordtyskere har, under ledelse af træner Thomas Doll, indledt Bundesliga-sæsonen med 3 sejre og 1 uafgjort, og det er p.t. nok til en delt andenplads, 2 point efter Bayern München. Selv om det måske ikke er de mest skræmmende modstandere man har mødt endnu (Nürnberg, Bielefeld, Hannover og Mainz), så ser det ud til, at HSV har fået godt styr på deres defensiv, efter de seneste 2 sæsoner at have lukket hhv. 50 og 60 mål ind i de 34 Bundesliga-kampe. I TOTO Cuppen lukkede HSV således også kun mål ind i første runde, de resterende 6 kampe holdt man buret rent!
Herhjemme er det nok ret ukendte navne, der står i den tyske defensiv, hvor keeper Stefan Wächter ikke har været fast mand de seneste sæsoner. Der er nye folk på backpladserne, afrikanerne Guy Demel og Thimothee Atouba, der er hentet i henholdsvis Dortmund og Tottenham, hvor ingen af dem dog spillede fast sidste sæson. Midterforsvaret er til gengæld gengangere fra sidste sæson, den belgiske landsholdsspiller Daniel van Buyten og den hollandske ditto, Khalid Boulahrouz.
De kendte profiler finder vi længere fremme på banen - først og fremmest bosnieren Sergej Barbarez, der fylder 34 på lørdag, og er lidt af et ikon i Hamburg, hvor han har spillet siden 2000. Og i sommerpausen har han fået "stjerne-konkurrence" af hollænderen Rafael van der Vaart, som måske trænger lidt til at kick-starte sin karriere igen efter sin Ajax-tid. Van der Vaart er kun 22, men gammel nok til én gang tidligere at have været med til at tabe til F.C. København i europæisk sammenhæng, da vi for et par år siden slog Ajax ud?
Nyt og gammelt: Europa Cup vindere i 1983 og Rafael van der Vaart?
Blandt andre profiler skal også nævnes angriberne Benjamin Lauth, som har fået en håndfuld optrædender i den tyske landsholdstrøje, da han spillede for 1860 München for et par år siden, og Emile Mpenza, som HSV hentede i Schalke 04 inden sidste sæson. Midtbanespilleren Piotr Trochowski har en fortid i Bayern München, hvor han har været med til at vinde guld, og Raphael Wicky er mangeårig schweizisk landsholdsspiller.
Der venter uden tvivl en vanskelig opgave på AOL Arena, som HSV's hjemmebane nu hedder - men vi kan sagtens tillade os at tro og håbe på et godt udgangspunkt, inden returkampen i PARKEN om to uger!