Lad jagten begynde
12/03 2004 00:00
For to år siden stod F.C. København i samme situation som de danske mestre gør nu: Et halvår hvor jagten skal indledes på de foranstående hold - sagt på en anden måde: Mesterskabsjagten er i gang!
Og hvad er fakta? København har 13 kampe til at indhente et fire og syv points forspring til henholdsvis Esbjerg og Brøndby - en opgave der lang fra er umulig set i forhold til de seneste to forårssæsoners udvikling. Sidste år første Byens Hold med 9 points ned til nummer to - en føring der var tæt på at blive hentet, og året før første Brøndby med 10 point - de blev indhentet, men vandt mesterskabet på en bedre målscore.
Fakta er også, at Peter Nielsen har stoppet karrieren og nu træner Østerbroklubben B93. Til gengæld er truppen blevet suppleret med stærke spillere som Michael Silberbauer fra AaB og Lars Jacobsen fra Hamburger SV.
Lovende vinterpause
Udover ovenstående forstærkninger så har vinterpausen været optimal hvis man spørger cheftræner Hans Backe. Træningslejren i Sydafrika blev i år brugt mere på træning end deciderede kampe. I Danmark er det blevet til en del træningskampe, og her har såvel resultaterne som spillet været tilfredsstillende.
Ungt forår
Visse dele af den danske presse har haft en blind opfattelse af, at F.C. København var en klub uden unge lovende talenter i truppen. Nu skal vi ikke gå ind i en længerevarende diskussion om dette, men kan konstatere at vinterens træningskampe har budt på rigtig gode præstationer af unge spillere som Martin Bergvold, Jesper Bech, Hjalte Nørregaard, Christian Traoré og Elrio van Heerden - spillere som nu har været i truppen i et par år og virkelig begynder at vise tænder. Det bliver uden tvivl et forår hvor mange unge spillere vil få chancen for at vise deres værd for de danske mestre.
Frem først
På lørdag gælder det så forårspremieren mod Frem. Valbyklubben sluttede efteråret på 11. pladsen og kæmper derfor om at forblive i SAS Ligaen efter sommerferien. Til lørdagens kamp har Frem lagt op til den helt store "klassekamp" mellem "kapitalfusionen fra omegnskommunerne" og " Ægte København". Lad bare Frem bruge kræfterne på politiske synspunkter og overdimensionerede klasseskel - så kan Byens Hold bruge 90 minutter på at hive de første tre point ind på kontoen i jagten på guldet.
Fra F.C. Københavns sundhedssektor har der været forholdsvist stille i vinterpausen. Kun Erik Mykland og Urmas Rooba er stamgæster, hvilket de jo som bekendt også var i slutningen af efteråret. Christian Lønstrup og Todi Jónsson er vendt tilbage til træningsbanen, men mangler naturligvis nok mere boldtræning før de kan gå ind på holdet. Det betyder selvfølgelig også at Hans Backe har haft mulighed for at prøve mange forskellige konstellationer i alle kæderne før lørdagens kamp.
Derfor er intet på forhånd givet med hensyn til lørdagens startopstilling. Fornemmelserne ud fra træningskampene giver dog et blik over hvem man kan forvente at se i startopstillingen på lørdag.
Målmandsposten er stadig et åbent spørgsmål. Både Magnus Kihlstedt og Balázs Rabóczki har delt den sidste skanse lige meget i træningskampene. Kihlstedt stod dog i den sidste test mod Malmø FF i PARKEN, hvilket får FCK.DK-redaktionen til at gætte på, at svenskeren starter inde mod Frem.
I forsvarskæden er Lars Jacobsen blevet tilføjet mens Bora Zivkovic er blevet udlejet til Herfølge. Bo Svensson er blevet udnævnt anfører og er vel det eneste stensikre kort i fire-back-kæden. Såvel Martin Albrechtsen som Ole Tobiasen, Lars Jacobsen og Peter Christiansen har gjort det godt i træningskampene, så her tør vi ikke engang gætte på den formodede startopstilling.
På midtbanen er det store spørgsmål hvem der skal overtage Peter Nielsens dirigentrolle på den centrale midtbane. Thomas Røll ser ud til at blive manden der skal løfte "arven" Fra Peter Nielsen, mens Hjalte Nørregaard vil supplere ham centralt. På kanterne tyder det på at nyindkøbte Michael Silberbauer vil husere på højrekanten, mens Morten Bisgaard tager sig af venstresiden. Der er dog en joker på midtbanen som man langt fra skal afskrive. Martin Bergvold bliver bedre og bedre og har i træningskampene været en af de bedste. En plads på venstrekanten er ikke utænkelig.
F.C. København besidder landets bedste angreb - det kan der vist ikke være nogen tvivl om. Álvaro Santos, Sibusiso Zuma, Peter Møller, Todi Jónsson og Jesper Bech er mændene der skal score målene for Byens Hold i foråret, og de to startere ser ud til at blive Álvaro og Zuma. Todi er endnu ikke helt klar, men når færingen er fuldt fit, så ved vi alle, at han er en mand der altid scorer mål. Peter Møller behøver ikke nogen nærmere introduktion - "Nr. 32" har oftest været manden bag de vigtige scoringer, og er som altid forbilledlig i sit løbearbejde. Unge Jesper Bech trænger sig også på, og ligesom Bergvold på midtbanen så er det langt fra utænkeligt at Bech bliver den helt store overraskelse i forårssæsonen.
Lad snakken forstumme og lad bolden rulle. Lørdag går det løs i Valby Idrætspark. Alt tyder på et tæt pakket stadion, og kampen skulle gerne give tre points på SAS Ligakontoen. København har brug for al den støtte den kan få - tag vinterjakken på og trop op i Valby i morgen. Vi ses!