Niels-Christian Holmstrøm gør status - Del 1
16/12 2003 00:00
FCK.DK har haft en længere snak med sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm om året der er gået i F.C. København - og om fremtiden.
Hvordan vil du beskrive året 2003 for F.C. København?
- Overordnet set vil 2003 gå over i F.C. Københavns historie som et af klubbens store år. Vi vandt for tredje gang den danske mesterskab - fortjent - med et fempoints forspring ned til nummer to. Vores reservehold har haft et suverænt år og har ikke tabt en kamp. Vores ynglinge er blevet Danmarksmester. Så resultatmæssigt har 2003 været et af de store år i klubbens historie.
Hvordan ser du på efteråret?
- Pointmæssigt vi må konstatere, at vi har haft et tilfredsstillende efterår med 39 point for 20 kampe som faktisk er ét point mere end vi havde efter 20 kampe i det fantastiske efterår 2002. Og det er 39 point i en efterårssæson som har budt på to kampe i Aalborg, to kampe på Brøndby Stadion, en kamp i Esbjerg og otte kampe i de europæiske turneringer. Men SAS Ligaen har udviklet sig sådan i de sidste år, at dagsordenen sættes af to klubber, F.C. København og Brøndby, og succeskriteriet - i hvert fald i pressen - måles i højere grad efter hvordan den indbydes placering er mellem de to klubber. Brøndby og Esbjerg har fået et rekordstort antal point, og det er naturligvis en meget flot præstation. Men disse to klubber har kun mødt hinanden én gang mens vi har mødt alle tophold to gange, så den endelig stilling efter sæsonens anden tredjedel kan først gøres op efter forårets to første kampe. (BIF møder Esbjerg og OB i deres to første kampe mens FCK møder Frem og FCM - red.)
- Når disse ting er konstateret er det jo sådan i F.C. København, at vi har en dobbelt målsætning. Udover at vi gerne vil vinde så mange kampe som muligt, så vil vi også spille fodbold som vi selv kan være stolte af og tilfredse med. Her må vi tilføje at især på hjemmebanen har vi for ofte haft svært ved at sætte os igennem, og personligt har jeg savnet aggressivitet og vilje hos enkelte spillere til at sætte sig igennem overfor modstanderne. Vi oplever, at modstanderne kommer til PARKEN for om muligt at "stjæle" ét point. Udgangspunktet er defensivt såvel i oplæg som udførelse. Ofte søges tempoet taget ud af kampen og de overlader ansvaret for underholdningen til F.C. København. Det er der isoleret set ikke noget galt med, men kampe bliver ofte ikke rigtig underholdende, hvis en af de to aktører ikke er indstillet på at deltage i festen. Det har været lettere for os på udebane, hvor vi er ubesejret i hele efteråret - ja, vi har faktisk ikke tabte på udebane siden påske.
Vi var mange som håbede at vi ville får vores store Europa-gennembrud i år. Hvad gik galt?
- Vi glemmer de to kampe mod det Maltesiske hold, hvor vi var en klasse over modstanderen. I Glasgow og i Budapest spillede vi fodbold på et højt internationalt niveau, og det var ikke et tilfælde at begge kampe endte uafgjort. Vi kunne have vundet på Ibrox og vi burde have vundet med et par mål i Budapest med tanke på de mange målchancer vi producerede. I disse kampe viste holdet sit potentiale både kollektivt og individuelt. Desværre nøjedes vi med at læne os op af vores kollektive styrke i hjemmekampene og en række af vore profiler spillede under deres sædvanlige niveau.
Del 2 følger senere på tirsdagen...
Hvordan vil du beskrive året 2003 for F.C. København?
- Overordnet set vil 2003 gå over i F.C. Københavns historie som et af klubbens store år. Vi vandt for tredje gang den danske mesterskab - fortjent - med et fempoints forspring ned til nummer to. Vores reservehold har haft et suverænt år og har ikke tabt en kamp. Vores ynglinge er blevet Danmarksmester. Så resultatmæssigt har 2003 været et af de store år i klubbens historie.
Hvordan ser du på efteråret?
- Pointmæssigt vi må konstatere, at vi har haft et tilfredsstillende efterår med 39 point for 20 kampe som faktisk er ét point mere end vi havde efter 20 kampe i det fantastiske efterår 2002. Og det er 39 point i en efterårssæson som har budt på to kampe i Aalborg, to kampe på Brøndby Stadion, en kamp i Esbjerg og otte kampe i de europæiske turneringer. Men SAS Ligaen har udviklet sig sådan i de sidste år, at dagsordenen sættes af to klubber, F.C. København og Brøndby, og succeskriteriet - i hvert fald i pressen - måles i højere grad efter hvordan den indbydes placering er mellem de to klubber. Brøndby og Esbjerg har fået et rekordstort antal point, og det er naturligvis en meget flot præstation. Men disse to klubber har kun mødt hinanden én gang mens vi har mødt alle tophold to gange, så den endelig stilling efter sæsonens anden tredjedel kan først gøres op efter forårets to første kampe. (BIF møder Esbjerg og OB i deres to første kampe mens FCK møder Frem og FCM - red.)
- Når disse ting er konstateret er det jo sådan i F.C. København, at vi har en dobbelt målsætning. Udover at vi gerne vil vinde så mange kampe som muligt, så vil vi også spille fodbold som vi selv kan være stolte af og tilfredse med. Her må vi tilføje at især på hjemmebanen har vi for ofte haft svært ved at sætte os igennem, og personligt har jeg savnet aggressivitet og vilje hos enkelte spillere til at sætte sig igennem overfor modstanderne. Vi oplever, at modstanderne kommer til PARKEN for om muligt at "stjæle" ét point. Udgangspunktet er defensivt såvel i oplæg som udførelse. Ofte søges tempoet taget ud af kampen og de overlader ansvaret for underholdningen til F.C. København. Det er der isoleret set ikke noget galt med, men kampe bliver ofte ikke rigtig underholdende, hvis en af de to aktører ikke er indstillet på at deltage i festen. Det har været lettere for os på udebane, hvor vi er ubesejret i hele efteråret - ja, vi har faktisk ikke tabte på udebane siden påske.
Vi var mange som håbede at vi ville får vores store Europa-gennembrud i år. Hvad gik galt?
- Vi glemmer de to kampe mod det Maltesiske hold, hvor vi var en klasse over modstanderen. I Glasgow og i Budapest spillede vi fodbold på et højt internationalt niveau, og det var ikke et tilfælde at begge kampe endte uafgjort. Vi kunne have vundet på Ibrox og vi burde have vundet med et par mål i Budapest med tanke på de mange målchancer vi producerede. I disse kampe viste holdet sit potentiale både kollektivt og individuelt. Desværre nøjedes vi med at læne os op af vores kollektive styrke i hjemmekampene og en række af vore profiler spillede under deres sædvanlige niveau.
Del 2 følger senere på tirsdagen...
