Optakt til onsdagens kvartfinale i Dong Cuppen
07/04 2003 00:00
For anden gang på blot fire dage tørner F.C. København og Brøndby IF sammen, når kvartfinalerne i årets Dong Cup afvikles. Opgøret, der er det fjerde møde de to klubber i mellem i denne turnering, finder sted på Brøndby Stadion onsdag aften klokken 19.00.
Således har indtrykkene fra søndagens topkamp i PARKEN knap lagt sig, førend spillertruppen atter skal lade op til endnu et, i spænding imødeset, opgør. Som et led i dette deltog de spillere der var i aktion i gårsdagens kamp i den sædvanlige restitutionstræning efter en kamp for at løsne op på de ømme muskler, mens den resterende spillertrup trænede på normal vis.
Hans Backe må se sig nødsaget til at ændre på opstillingen i onsdagens kamp, idet både Peter Christiansen og Erik Mykland er ukampdygtige, med henholdsvis en lyskenskade og en forstrækning i låret. Hos Brøndby meldes alle gårsdagens aktører klar, mens Ruben Bagger og Kim Daugaard, endnu ikke er til rådighed. Sidstnævnte er dog begyndt at træne let igen, men forventes ikke klar.
Sidst de to hold mødtes i pokalturnering var tilbage i november 2000, hvor Brøndby på hjemmebane sejrede 2-0. Også de to holds møde i finalen i 1998 blev en opmuntring for Vestegnens stolthed, der sejrede med cifrene 4-1, mens F.C. København tilbage i 1992 eliminerede de blå-gule med 2-0 i PARKEN.
Efter gårsdagens uafgjorte resultat er der som sådan ingen af holdene, der skal have revanche, men onsdagens kamp vil under alle omstændigheder finde en vinder, idet der er tale om en knald-eller-fald kamp, der i sidste instans kan blive afgjort på straffespark. Drag selv vestpå og giv Byens Hold den vigtige opbakning i bestræbelserne på at avancere til semifinalen i årets Dong Cup.