Hans Backe bliver i F.C. København til 30. juni 2006
06/12 2002 00:00
F.C. København og cheftræner Hans Backe er blevet enige om en kontraktforlængelse frem til 30. juni 2006.
Hans Backe kom til klubben 17. september 2001, og med ham i spidsen for truppen har klubben spillet totalt 56 nationale og internationale turneringskampe, og det er blevet til hele 34 sejre, 15 uafgjorte og blot 7 nederlag. I SAS-ligaen har F.C. København kun tabt 3 ud af 43 kampe efter Hans Backes tiltræden.
- Hans Backes resultater i F.C. København taler for sig selv, og jeg er naturligvis meget glad for, at vi er blevet enige om et samarbejde for de næste tre og et halvt år. Kontinuitet betyder utrolig meget i topfodbold i dag, og med dagens kontraktforlængelse er der lagt et solidt fundament for yderligere fremgang for F.C. København, siger sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm.
- Det har været afgørende for mig, at F.C. København er den klub i Skandinavien, der har de bedste organisatoriske, økonomiske og sportslige forudsætninger for at skabe et hold, der kan være med på europæisk niveau. Med et perspektiv frem til 30. juni 2006 får jeg mulighed for, og ikke mindst ro til, at videreudvikle holdet, så vi kan indfri klubbens, spillernes og ikke mindst mine egne store sportslige ambitioner, siger Hans Backe.