F.C. København - Chievo 2-2

F.C. København spillede her til aften kvartfinale mod italienske Chievo Verona. Italienerne sluttede på femtepladsen i Serie A, så det var noget af en mundfuld for de danske sølvvindere.

FCKs startopstilling:

Rune Pedersen

Bo Svensson (45. Kim Madsen)
Bora Zivkovic
Martin Albrechtsen
Diego Cogliandro (55. Peter Hansen)

Hjalte Nørregaard
Christian Lønstrup
Christian Traoré
Thomas Røll (25. Martin Bergvold)

Peter Møller (33. Pascal Simpson)
Mikheil Ashvetia


Det kunne ikke ses, at F.C. Københavns modstander var et tophold fra den italienske liga. I første halvleg bragte Byens Hold sig nemlig foran med 2-0. Målene blev scoret af Bora Zivkovic og Hjalte Nørregaard.

Første mål blev sat ind efter et Lønstrup-frispark. Her kom Bora Zivkovic højest og bragte FCK foran efter 4 minutter.

F.C. København havde rimelig kontrol over kampen. Desværre skulle kampen gå hen og blive et stort skadesshow for danskerne. Efter 25 minutter måtte Thomas Røll udgå med en skade. Ind i stedet for ham kom unge Martin Bergvold. Kun otte minutter senere måtte Peter Møller så også udgå med en skade. Møller blev sparket ned og kunne ikke fortsætte. Istedet kom Pascal Simpson ind.

Og Pagge startede som lyn og torden. Efter 35 minutter snyder han hele Chievos forsvar ved at hoppe over en aflevering. Bolden ryger videre til Hjalte Nørregaard der i stil med Michael Laudrup snød et par forsvarspillere, driblede uden om målmanden og stille og roligt kunne trille bolden i mål til en fortjent 2-0-føring - et resultat der holdt halvlegen ud.

Desværre blev også Bo Svensson skadet i slutningen af første halvleg. Det betød, at Kim Madsen overtog Bos højre back fra anden halvlegs start.

Efter 55 minutter gik Diego Cogliandro ud. Peter Hansen kom ind på hans højre back. Hansen virkede dog noget kold og Chievo kom til nogle gode chancer, men en velspillende Rune Pedersen forhindrede italienerne i en reducering.

Chievo fik dog reduceret, efter en god redning af Rune Pedersen. Riposten blev dog sparket i mål i midten af anden halvleg.

Ni minutter før tid fik Chievo tilkendt et ikke-eksisterende straffespark. Her blev der udlignet til 2-2. Noget ufortjent, efter F.C. København havde domineret kampen trods adskillige skader og omrokeringer. Blandt andet var Bora Zivkovic gået op i angrebet da også han var blevet skadet, og Mikheil Ashvetia var røget ned på midtbanen.

Så det blev endnu engang til en straffesparksturnering. Igen vandt F.C. København - denne gang med cifrene 4-1. FCKs mål blev scoret af Christian Lønstrup, Ashvetia, Kim Madsen og Pascal Simpson, mens Chievo brændte et, scorede et og Rune reddede deres sidste. Derved var det kun nødvendigt for FCK at skyde fire gange.

F.C. København møder Real Betis i semifinalen på fredag.