- Vi skal trække det længste strå

Tirsdag sen eftermiddag var der pressemøde i PARKEN forud for torsdagens Royal League finale mellem F.C. København og Lillestrøm SK.

 

Ståle Solbakken og Brede Hangeland var til stede fra F.C. København mens Lillestrøms cheftræner Uwe Rösler kom direkte fra Lufthavnen til pressemødet i PARKEN.

 

- Jeg er glad for at være tilbage i København, og jeg synes Royal League er en fantastisk turnering. Det er første gang vis står over for de store kanoner i Skandinavien, og det er et nyt skridt for os som klub. Jeg synes vi har gode chancer for at vinde finalen i morgen, sagde Rösler til den store forsamling af pressefolk.

 

F.C. Københavns Ståle Solbakken ser også frem mod torsdagens finale.

 

- Lillestrøm har mange strenge at spille på, og er for mit vedkommende en af favoritterne til at vinde årets turnering. Vi spiller dog på vores hjemmebane og jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke var skuffet hvis ikke vi trækker det længste strå i morgen i PARKEN.

 

FCK.DK fangede følgende billeder fra pressemødet: