Marcus Allbäck i karantæne mod SL Benfica
24/08 2006 19:30
F.C. København har netop modtaget en telefax fra det europæiske fodboldforbund, UEFA, hvor de gør opmærksom på at Marcus Allbäck er blevet tildelt karantæne efter to gule kort i Champions League kvalifikationen. Begge advarsler faldt mod AFC Ajax Amsterdam, i henholdsvis hjemme- og udekampen.
Det betyder at Mackan må tage plads på tribunen når F.C. København debuterer i Champions League, på hjemmebane mod SL Benfica onsdag den 13. september.
Alle advarsler bliver slettet når man indtræder i gruppespillet, mens karantæner optjent i kvalifikationen, stadig står ved magt ved avancement. I Champions League-gruppespillet tildeles man først karantæne efter tre advarsler.