Vikingerne kommer til byen

F.C. København møder norske Viking FK tirsdag eftermiddag klokken 14:00 på KB's anlæg. Klubben Viking Stavanger FK blev grundlagt i 1899 og havde især stor succes i første halvdel af 1970’erne, hvor mesterskabet blev vundet i 1972,1973, 1974 og 1975.

 

Det norske hold klarede lige nøjagtig frisag i sidste sæsons udgave af Tippeligaen, á point med Odd Grenland, der skulle spille nedrykningsspil. Det er dog lidt af en rutsjetur holdet har taget sig, idet de i forrige sæson sluttede sølle fem point fra førstepladsen.

 

Holdet har en del danskere og en helt særlig kending for Byens Hold, i den nigerianske angriber Peter Ijeh, der jo som bekendt tidligere har slået sine folder i PARKEN. At Ijeh har været en gevinst for Viking, fortæller hans 19 mål i 23 kampe alt om.

 

Af andre profiler kan nævnes danskerne Allan Gaarde, Søren Berg og Nicolai Stokholm, samt den norske angriber Alexander Ødegaard. Af tidligere profiler i klubben vækker især en vis Brede Hangeland genklang i københavnske ører.