FCK.DK
Nathan Coe: Altid specielt at debutere
12/03 2013 11:07
Nathan Coe
- Jeg er meget tilfreds med kampen i dag. Det er altid specielt at debutere og ikke mindst når det foregår på hjemmebane. Fansene på ens hjemmebane giver jo lige debuten det dér ekstra løft der gør det hele bemærkelsesværdigt.
Ailton Almeida
- Vi snakkede inden kampen om at det vigtigste i dag var at få de tre point og derfor er jeg selvsagt meget glad for at en af mine aktioner lagde grunden til vores mål. Selvfølgelig ville vi da gerne vinde 5-0, men vi er helt tilfredse med de tre point.
Michael Gravgaard
- Der er ingen tvivl om at vi ikke når vores øverste niveau i den kamp, men vi står alligevel rimelig solidt på banen. Vi har bolden klart mest, men får i dag intet ud af den megen boldbesiddelse, primært fordi vi mangler lidt gennembrudskraft i de afgørende situationer. Vi har dog lige været mange væk med landshold, og set i det lys, synes jeg det var en fornuftig præstation vi leverede.
Morten Nordstrand
- Jeg synes at der er et par tvivlsomme offsides, hvor jeg specielt på den ene føler at jeg foretager det rigtige bueløb, så jeg ligger på linje med deres forsvar. Nogle af os led nok under at vi havde lidt trætte ben, specielt i første halvleg. I sidste ende vinder vi en kamp hvor vi ikke er helt oppe at ringe og de tre point er jo lige så vigtige som de andre.
Ståle Solbakken
- Vi kontrollerede kampen og havde bolden rigtig meget, men bliver ikke rigtig farlige i dag. Jeg synes dog stadig at vi vinder fortjent. Vi holder dem stort set fra chancer i dag, hvor de kun har en stor mulighed i hver halvleg.