Kampreferat: AGF vs. FCK
22/11 1999 23:00
Ny skuffelse i Århus
F.C. København havde bestemt ikke heldet med sig i denne aftenkamp på den nylagte bane i Århus på denne mandag aften, hvor der var sne i luften i Østjylland.
Tyve minutter inde i kampen scorede AGF's Mads Rieper på et flot hovedstød, da FCK-forsvaret var passivt ved et hjørnespark, og siden da dominerede FCK kampen totalt og burde have vundet - men kunne ikke få omsat overtaget i mål.
Kort efter målet kom Yüsüf Öztürk fri med AGF's målmand Lars Windfeld, men skød over, og kort efter havde Thomas Thorninger flere gode tilbud. Allerede her burde det have stået lige igen.
Halvlegen ud pressede FCK, men der manglede præcision i midtbanens afleveringer, og AGF kunne puste ud i pausen med en 1-0-føring.
I anden halvleg tog presset stadig mere til, og fem minutter inde var det igen Thorninger, der havde chancen, men skød udenom. Få minutter senere så man en fantomredning af banens bedste, Windfeld, der på trods af at være på vej den modsatte vej fik vendt om og fik reddet efter et klumpspil i feltet.
Der var fortsat masser af chancer, både gennemspillede, på klumpspil og på langskud, men det gik bare ikke at score. Kampen endte med en 1-0-sejr til AGF, og da dette var den sidste kamp i efterårssæsonen vil det, når ligaen starter igen i 2000, være mere end halvanden år siden FCK sidst vandt en ligakamp i Jylland.