Kampreferat: Vej vs. FCK
19/09 2000 20:30
Planen fulgt til punkt og prikke
Det var et rigtig godt, professionelt stykke arbejde, der blev leveret, da vi besøgte Vejen på en sen onsdag eftermiddag. Hele 2.630 tilskuere, mod normalt godt 100, var mødt op for at se om det kunne lykkes at stikke en kæp i hjulet for F.C. København, og vi kvitterede med at levere en god indsats med en håndfuld mål, mens vi samtidig sikrede os at komme videre uden at rende ind i advarsler eller skader.
Som konsekvens af et par hårde kampe på det seneste havde Roy Hodgson valgt at spare fire stamspillere – Zuma, Lønstrup, Niclas og Todi – og i stedet fået plads til Piotr Haren og David Nielsen samt Mio i sin lidt mere naturlige position som central midtbanespiller.
Donatas tog Lønstrups plads i højre side, og Thomas Thorninger spillede venstre midtbane hele kampen igennem, hvilket dog ikke forhindrede ham i at score fire mål. Mere om det senere.
Det hele begyndte meget stille og roligt, og det var tydeligt, at F.C. København ikke var kommet for at spille smarte og prøve at lege sig igennem med hæl og tå. Holdet stod godt, og koncentrerede sig om at få kontrol over kampen, mens Vejen begyndte frisk. Der havde ikke været nævneværdige chancer, før Diego Tur brød et angreb og stak bolden ud i højre side til Donatas, der lagde den perfekt med masser af indadskrue lige i fødderne på Thorninger, der satte den sikkert ind med indersiden.
Det var ganske tæt på få minutter senere, da Thorninger fik bolden i venstre hjørne af feltet og skød fladt i højre side. Bolden strøg lige højre om stolpen. Minuttet senere, ca. et kvarter inde i kampen, fik David Nielsen en ganske svær hovedstødschance, som han nåede at dykke ned til, men som han ikke ramte ordentligt – den røg over.
I resten af halvlegen holdt København sig tilbage på banen, og det var kun få angreb, vi fik at se. Det var jo nu Vejen, der skulle længere frem, og det kom de. Dog var der ikke rigtig egentlige afslutninger som resultat af de angreb, Vejen havde, selv om bolden var en del på vores banehalvdel – F.C. København holdt sig tilbage og spillede på kontra uden at få ret mange længerevarende angreb sat i gang. Samtidig arbejdede midtbanen meget hårdt hos Vejen, så spillet fungerede ikke frem ad banen. Forsvaret holdt dog tæt, og der var fuld kontrol bagved.
Man kunne især hod Ståle Solbakken ane lidt utilfredshed med at angrebene fusede så hurtigt ud, og i de sidste minutter af halvlegen blev der sat fart på. David Nielsen tog et glimrende ryk ned i højre side, spillede præcist ind over og fandt Thorninger, der bare skulle sætte foden på, og så stod det 2-0, og kampen var afgjort.
Anden halvleg blev meget mere underholdende, for selvfølgelig blev der mere plads at spille på nu. Først havde Harald Brattbakk et par chancer – den første kom ved at han skød fladt fra kanten af feltet, et skud, som målmanden tog, og den anden ved at han prøvede at lobbe en løs bold op i krogen, et skud, som målmanden lavede en pragtredning af.
I den modsatte ende var der åbenbart også mere plads, for pludselig havde vi Vejens Lars Ravn igennem på en friløber. Hans skud var ikke velplaceret, sad midt i målet, og Rune kunne tage det – det var det første rigtig dramatiske indgreb han måtte præstere, og det var nok meget godt, da man kunne se tegn på den småskade han har haft i et par dage. Kort derefter havde Vejen et giftigt hjørnespark, men på det følgende angreb scorede F.C. København igen. Denne gang var det Harald Brattbakk, der flot vandt bolden, tog den med og spillede den dybt til David, der scorede sikkert nede i hjørnet.
Derefter kom Pascal Simpson ind, og Harald blev placeret som højre midtbane. Herfra lagde han op til det næste mål, da han accelererede og stormede ind i feltet, og spillede Thorninger ovre ved den fjerneste stolpe. Hattrick af Thorninger.
Pascal Simpson havde en større chance, men han prøvede, fri med målmanden, at finte ham på jorden, og det lykkedes ikke helt; han blev grebet ud.
Til gengæld lod han helt med vilje være med at score kort efter, og forærede dermed Thorninger det fjerde mål. David Nielsen var kommet smukt fri i højre side og lagde et perfekt indlæg til bageste stolpe, og her stod Pascal ca. en meter fra stregen og havde sagtens kunnet score – men helt uselvisk headede han på tværs og lige ned på foden af Thorninger, der knapt behøvede at røre sig for at score nummer fire.
Vejen fik så reduceret, og det var bestemt ikke ufortjent for Danmarksserieholdet; der kom en flad diagonalbold om bag F.C. Københavns forsvar, og midtbanespilleren Ole Kruse kom ind bagfra og tacklede den ind i det lange hjørne.
På den måde sluttede kampen, som i øvrigt havde givet debut til Andreas Mortensen, der var kommet ind ca. et kvarter før tid, og som havde fået en usædvanlig plads som højre midtbane. Det var dog ikke meget, man fik ham at se, men det skal man forhåbentlig nok komme til at gøre fremover.
Efter kampen blev banen fuldstændig oversvømmet af autografjægere, og man kunne i ro og mag lave referatet færdig og spadsere i retning af omklædningsrummet, hvor Vejen SFs stewards ikke havde skyggen af problemer med voldsomme elementer, men derimod måtte stå godt imod overfor et hav af autografivrige børn, der især var helt oppe på at få Ståles klo til samlingen. Undertegnede blev da også spurgt om jeg var FCK-spiller, hvilket dog blev høfligt afvist, hvorefter Thomas Thorninger blev sat i gang med at skrive.
Det var et rigtig godt, professionelt stykke arbejde, der blev leveret, da vi besøgte Vejen på en sen onsdag eftermiddag. Hele 2.630 tilskuere, mod normalt godt 100, var mødt op for at se om det kunne lykkes at stikke en kæp i hjulet for F.C. København, og vi kvitterede med at levere en god indsats med en håndfuld mål, mens vi samtidig sikrede os at komme videre uden at rende ind i advarsler eller skader.
Som konsekvens af et par hårde kampe på det seneste havde Roy Hodgson valgt at spare fire stamspillere – Zuma, Lønstrup, Niclas og Todi – og i stedet fået plads til Piotr Haren og David Nielsen samt Mio i sin lidt mere naturlige position som central midtbanespiller.
Donatas tog Lønstrups plads i højre side, og Thomas Thorninger spillede venstre midtbane hele kampen igennem, hvilket dog ikke forhindrede ham i at score fire mål. Mere om det senere.
Det hele begyndte meget stille og roligt, og det var tydeligt, at F.C. København ikke var kommet for at spille smarte og prøve at lege sig igennem med hæl og tå. Holdet stod godt, og koncentrerede sig om at få kontrol over kampen, mens Vejen begyndte frisk. Der havde ikke været nævneværdige chancer, før Diego Tur brød et angreb og stak bolden ud i højre side til Donatas, der lagde den perfekt med masser af indadskrue lige i fødderne på Thorninger, der satte den sikkert ind med indersiden.
Det var ganske tæt på få minutter senere, da Thorninger fik bolden i venstre hjørne af feltet og skød fladt i højre side. Bolden strøg lige højre om stolpen. Minuttet senere, ca. et kvarter inde i kampen, fik David Nielsen en ganske svær hovedstødschance, som han nåede at dykke ned til, men som han ikke ramte ordentligt – den røg over.
I resten af halvlegen holdt København sig tilbage på banen, og det var kun få angreb, vi fik at se. Det var jo nu Vejen, der skulle længere frem, og det kom de. Dog var der ikke rigtig egentlige afslutninger som resultat af de angreb, Vejen havde, selv om bolden var en del på vores banehalvdel – F.C. København holdt sig tilbage og spillede på kontra uden at få ret mange længerevarende angreb sat i gang. Samtidig arbejdede midtbanen meget hårdt hos Vejen, så spillet fungerede ikke frem ad banen. Forsvaret holdt dog tæt, og der var fuld kontrol bagved.
Man kunne især hod Ståle Solbakken ane lidt utilfredshed med at angrebene fusede så hurtigt ud, og i de sidste minutter af halvlegen blev der sat fart på. David Nielsen tog et glimrende ryk ned i højre side, spillede præcist ind over og fandt Thorninger, der bare skulle sætte foden på, og så stod det 2-0, og kampen var afgjort.
Anden halvleg blev meget mere underholdende, for selvfølgelig blev der mere plads at spille på nu. Først havde Harald Brattbakk et par chancer – den første kom ved at han skød fladt fra kanten af feltet, et skud, som målmanden tog, og den anden ved at han prøvede at lobbe en løs bold op i krogen, et skud, som målmanden lavede en pragtredning af.
I den modsatte ende var der åbenbart også mere plads, for pludselig havde vi Vejens Lars Ravn igennem på en friløber. Hans skud var ikke velplaceret, sad midt i målet, og Rune kunne tage det – det var det første rigtig dramatiske indgreb han måtte præstere, og det var nok meget godt, da man kunne se tegn på den småskade han har haft i et par dage. Kort derefter havde Vejen et giftigt hjørnespark, men på det følgende angreb scorede F.C. København igen. Denne gang var det Harald Brattbakk, der flot vandt bolden, tog den med og spillede den dybt til David, der scorede sikkert nede i hjørnet.
Derefter kom Pascal Simpson ind, og Harald blev placeret som højre midtbane. Herfra lagde han op til det næste mål, da han accelererede og stormede ind i feltet, og spillede Thorninger ovre ved den fjerneste stolpe. Hattrick af Thorninger.
Pascal Simpson havde en større chance, men han prøvede, fri med målmanden, at finte ham på jorden, og det lykkedes ikke helt; han blev grebet ud.
Til gengæld lod han helt med vilje være med at score kort efter, og forærede dermed Thorninger det fjerde mål. David Nielsen var kommet smukt fri i højre side og lagde et perfekt indlæg til bageste stolpe, og her stod Pascal ca. en meter fra stregen og havde sagtens kunnet score – men helt uselvisk headede han på tværs og lige ned på foden af Thorninger, der knapt behøvede at røre sig for at score nummer fire.
Vejen fik så reduceret, og det var bestemt ikke ufortjent for Danmarksserieholdet; der kom en flad diagonalbold om bag F.C. Københavns forsvar, og midtbanespilleren Ole Kruse kom ind bagfra og tacklede den ind i det lange hjørne.
På den måde sluttede kampen, som i øvrigt havde givet debut til Andreas Mortensen, der var kommet ind ca. et kvarter før tid, og som havde fået en usædvanlig plads som højre midtbane. Det var dog ikke meget, man fik ham at se, men det skal man forhåbentlig nok komme til at gøre fremover.
Efter kampen blev banen fuldstændig oversvømmet af autografjægere, og man kunne i ro og mag lave referatet færdig og spadsere i retning af omklædningsrummet, hvor Vejen SFs stewards ikke havde skyggen af problemer med voldsomme elementer, men derimod måtte stå godt imod overfor et hav af autografivrige børn, der især var helt oppe på at få Ståles klo til samlingen. Undertegnede blev da også spurgt om jeg var FCK-spiller, hvilket dog blev høfligt afvist, hvorefter Thomas Thorninger blev sat i gang med at skrive.
