Kampreferat: Her vs. FCK
02/10 2000 23:00
”It pleases me greatly”
sådan sagde Roy Hodgson efter en solid 2-0-sejr over de danske mestre fra Herfølge på en grå og regnfuld aften på Sydsjælland. 75% af de 2.726 tilskuere var også ”pleased” at se et F.C. København i klar fremgang.
Der var stormløb på Herfølges mål fra det første minut, og spillerne viste fra starten, at de var tændte. Pascal Simpson startede sammen med Zuma for første gang på toppen, mens Thomas Thorninger afløste Todi Jónsson på midtbanen. Ellers var det de samme 11, der fik 0-0 i Silkeborg. Men kampen mod Herfølge var heldigvis ikke så taktisk præget som sidste uges kamp i Jylland, tværtimod var københavnerne betydeligt mere angrebsvillige end hjemmeholdet, specielt på venstre kant hvor Thorninger og Niclas Jensen - igen i en stor kamp - kørte runde med et Herfølge-forsvar, der manglede Steven Lüstus tempo og overblik. Københavnernes forsvar blev sjældent testet, mens midtbanen med Ståle og Donatas lavede et enormt løbearbejde og var med til at føde Pascal og Zuma med mange chanceskabende afleveringer.
Det store samtaleemne fra første halvleg - udover københavnernes 11 store chancer! - var udvisningen af Peter Frank efter bare 7 minutter. Frank forfulgte Zuma i straffesparksfeltet, og et klodset skulderskub blev bedømt til straffespark. Peter Frank siger selv til B.T., at ”Nu har jeg lige set situationen på TV, og det forstærker kun min holdning i, at den udvisning var fuldstændig ukorrekt. For det første er Zuma ude af balance, da jeg giver ham et skulderskub, for det andet må dommeren aldrig så tidligt i kampen give det røde kort, når han er i tvivl om, hvad der skete." (Politiken - ”en latterlig kendelse”, Jyllands Postens Rune Skyum-Nielsen mener, at ”Zuma havde forventet at blive præsenteret for et gult kort”!?!)
Dommer Anders Mosegaard var åbenbart ikke i tvivl i den situation, og Christian Lønstrup fik ansvaret fra 11-meter-pletten. Det lidt svage straffespark til venstre for målmanden, der hverken var hårdt eller højt nok, blev reddet og Thomas Thorninger brændte en kæmpe chance fra riposten.
Efter straffesparket var der dømt spil til et mål. Pascal Simpson ramte stolpen, Zuma var helt fri med målmanden 2 gange, og både Donatas og Thorninger har nogle store chancer. Københavnerne blev også snydt for et nyt straffespark mod Lønstrup, men dommeren havde åbenbart brugt dagens straffe-ration!! Jakup Mikkelsen (”verdensklasse” - John Faxe Jensen i B.T.) lavede 6 store redninger inden for en 30 minutters periode, hvor Herfølges mål virkede forhekset. Selv om de 2 hold gik til pausen med 0-0, var man ikke i tvivl om, at det bare var et spørgsmål om tid, før målet vil komme.
Efter pausen fortsatte københavnernes pres, og i 58. minut kom målet endelig - ikke fra en af de mange friløbere, men fra en dødboldsituation. Niclas Jensen sendte et hårdt præcist skud - uden betydelig skrue - afsted til det lange hjørne under Jakup Mikkelsen. Det var et forløsende mål, men viste sig at være starten på en lille 15 minutters periode, hvor Herfølge kæmpede sig tilbage ind i kampen uden at være decideret farlig. Den periode sluttede dog brat, da Jacob Laursen sparkede hårdt og direkte ud af forsvaret til en fremløbende Zuma op i den anden ende af banen. Han lavede et delikat lob over målmanden og der stod 2-0 på måltalven. I slutfasen kommer Mio ind istedet for Donatas og Simpson bliver afløst af Harald Brattbakk.
Jyllands Posten:
” 2-0 sejren kan der slet ikke pilles ved, selvom meget kunne se anderledes ud, hvis kampen havde haft en dommer med et overblik”
Berlingske Tidende:
”Donatas Vencevicius er en spilfordelende nydelse, og Niclas Jensen viste i aftes de takter, som FCK med fem sejre og en uafgort i de seneste seks kampe kun bliver endnu bedre af.”
Politiken:
”FCK er kommet med i toppen for at blive”
B.T.:
”Løverne ligner nu en seriøs bejler til mesterskabskampen, selvom Roy Hodgson pure benægter favoritværdigheden”
Ekstra Bladet:
”Sølle to point smidt væk i de seneste seks kampe. Det må være svært at bevare pessimismen i FCK for tiden.”