Kampreferat: Ran vs. FCK
22/05 2005 19:00
F.C. København sled sig til tre vigtige point, da oprykkerne fra Randers blev besejret med smalle 1-0 på Randers Stadion. Det enlige mål stod Hoseth for i første halvleg, mens anden halvleg blev besværet og beskæmmet af dommer Svendsen, der bragte sig selv i fokus ved at udvise gæsternes Álvaro for noget nær ingenting. Arbejdshandskerne blev dog trukket på af Backes mandskab og med en stærkt spillende Lars Jacobsen i spidsen blev de tre point sikret via hård fight for hver meter.
Hans Backe måtte til dagens kamp mod oprykkerne fra Randers undvære angriberne Zuma og Møller grundet karantæne, mens den normale centralforsvarer, Dan Thomassen, ikke var blevet sin skade kvit, hvorfor Lars Jacobsen efter endt karantæne indtrådte på Thomassens plads.
Hos dagens værter fra Randers savnedes den fra FCK-udlejede Carsten Fredgaard, mens målræven Christian Lundberg var henvist til bænken til fordel for Rasmus Katholm.
De hvide små blomster på grønsværen på Randers Stadion mindede om en søndagstur på engen med frokostkurven pakket, men faktum var at særdeles vigtige point var på spil i dagens kamp for ikke bare F.C. København i topstriden, men også for dagens værter, Randers, i bundkampen.
Jagten på de eftertragtede point indledtes noget rodet fra de to mandskabers side. Ustruktureret spil centrereret omkring midtbanen, blev afløst af et par lange bolde fremover, der ikke førte til meget. Et gult kort til Linderoth efter fem minutter afslørede som vanligt tænding og fight fra den svenske landsholdsspiller, der i den direkte kamp med John Jensen på midtbanen kampen igennem var hjemmeholdets motor dét bedre.
På chancefronten skulle kampen runde det første kvarter førend dagens 6.437 tilskuere blev præsenteret for en nævneværdig afslutning. Muligheden - og den var stor - tilfaldt Hoseth, der på Álvaros oplæg fandt sig selv helt fri inde ved mål. I stedet for at tæske læderet i kassen stoppede nordmanden imidlertid op driblede lidt på tværs før afslutningen faldt. Dermed røg overraskelsesmomentet og Randers' keeper parerede effektivt.
Med primitive midler forsøgte hjemmeholdet at komme frem til afslutninger, men der skulle et blodtab af gæsternes Bo Svensson til førend værterne for alvor truede løveburet. Det var til gengæld også en 3 x 100 % chance og københavnerne kunne prise sig lykkelige for ikke at komme bagud. Boldtabet resulterede således i en friløber til Rasmus Katholm, der med ydersiden sendte læderet på stolpen. Faren var dog langt fra overstået idet returen ikke fulgt til dørs af en københavnerforsvarer, hvilket gav Karsten Johansen muligheden, men denne gang var tværribben med de danske mestre. En tredje gang og det plejer jo at være lykkens i al fald set med randrussiske briller resulterede i et spark over mål fra fem meters afstand, og derved blev ti sekunders drama afløst af et målspark.
Det var en forskrækkelse af de større, men med omtanke og fornuftigt pasningsspil fandt gæsterne ind i den toneangivende rolle uden at denne dog var udtalt.
Et par godkendte københavnerangreb var ved at give pote med Silberbauer i afslutterrollen, men det blev ved lige ved og næsten for kantspilleren i dag, der kampen igennem leverede en god og helhjertet fighterindsats.
Med ti minutter tilbage af halvlegen glimtede et FCK-angreb for alvor. Et opspil i højreside og en tværaflevering af Jesper Bech ind i feltet havnede hos Hoseth, der med et par simple skudfinter optimerede sin afslutningsposition, hvilket blev smukt udnyttet, da nordmanden med højrebenet udplacerede Martin S. Jensen i Randers-målet.
Den herlige føring var et resultat af et ikke prangende, men dog solidt FCK-spil, der halvlegen ud blev underbygget af et par gode chancer til Álvaro og Jesper Bech. Desværre og diffust nok pådrog Álvaro og Hjalte Nørregaard sig begge i denne fase et gult kort, hvoraf førstnævntes skulle vise sig at få konsekvenser med dommer Svendens besynderlig linie i anden halvleg.
Inden pauseteen fyrede hjemmeholdets Svenne Poulsen et advarselsskud af, men Rabo i målet slukkede gnisten ved af verfe skuddet til hjørnespark.
Anden halvlegs start blev en tro kopi af første, hvorfor publikum blev vidner til en noget rodet affære, med en del losseri og planløst angrebsspil. Hjemmeholdet vovede sig en anelse længere frem uden at dette dog lagde et pres på Backes mandskab, der uden de store dikkedarer dissekerede angrebene. Især stod Lars Jacobsen stærkt i billedet i det centrale forsvar, hvor den normalvise højreback gjorde god brug af sin hurtighed.
Med et lille kvarter afviklet fyrede Svenne Poulsen atter kanonen af langt udefra. Et umiddelbart overkommeligt skud, men Rabo gav en retur, der endte med at resultere i en stor chance til hjemmeholdets anfører, Kasper Rasmussen, hvis afslutning dog strøg snert udenom.
Den gode mulighed til hjemmeholdet blev dog hurtigt afløst af tre farlige hovedstødschancer til københavnerne indenfor ét minut, men Svensson, Silberbauer og Tobiasen savnede præcisionen og marginalerne.
Herefter røg kampen ind i et vakuum, hvor tiden arbejdede til fordel for løverne. Et vakuum der dog blev brat afbrudt af dagens ophavsmand, der med tyve minutter tilbage indledte sit eget show ved først at overse et frispark begået mod Álvaro, der blev sendt til jorden for et spark mod brystregionen. Med spillet sat videre blev en nærkamp mellem Álvaro og Svenne Poulsen dernæst Svendens næste scene, da de to spillere jagtede den samme bold, med det resultat at de løb tilfældig sammen. Det takserede Svendsen efter en del betænkningstid som brasilianernes fejl, hvilket medførte gult kort og dermed marchordre for angrebsesset. En kendelse der skreg til himmels og samtidig en kendelse, der efterlod københavnerne i en ufortjent presset situation med tyve minutter tilbage.
Modarbejdelsen fra Svendsen fik lykkeligvis ikke point-mæssige konsekvenser for Backes tropper, der med opsmøgede ærmer fightede for hver en meter den resterende del af kampen. En indskiftet Christian Traoré tog således godt fra på den centrale del af midtbanen, og da Rabo diskede op med en klasseredning på Randers' eneste chance mod slutningen, da Katholm slap fri med ti minutter tilbage gik gassen noget af ballonen for hjemmeholdets vedkommende.
Dermed blev det til tre point for Backes mandskab, der fik lov at slide godt for sagen, på en dag hvor spillet ikke fungerede optimalt, og på en dag hvor dommer Svendsen valgte sin egen dagsorden. Næste opgave i SAS Ligaen for løverne bliver på søndag, når de danske mestre fra F.C. København atter engang tager turen til Jylland, hvor FCM tager i mod.