Kampreferat: FCK vs. Ben

Det var en helt særlig aften – en københavnsk aften i Champions League-tegnet. Én af de aftener, vi har ventet på i mange, mange år. Vi havde håbet med til Rom i 2001 efter at have slået Lazio 2-1 hjemme. Vi havde håbet med hjem fra Glasgow i 2003 efter at have spillet 1-1 mod Rangers. Vi havde håbet med hjem fra Slovenien i 2004 efter at have vundet 2-1. Men hver gang gik det alligevel galt. Vi havde håbet med i PARKEN, da vi mødte Ajax i august – og vi havde stadig en smule af det med til Amsterdam 2 uger senere, men nøgternt set nok ikke så meget at have det i efter 1-2 hjemme. Men mod alle odds lykkedes det denne gang, og lige siden har Champions League garanteret været i tankerne hos stort set alle FCK-fans mindst et par gange om dagen…

En del af hypet op til kampen gik på, hvordan Ståle Solbakken ville stille sit mandskab op i Marcus Allbäcks fravær. Det viste sig at blive en 4-4-1-1-opstilling med Silberbauer, Linderoth, Nørregaard og Hutchinson i en firekæde på midtbanen og Jesper Grønkjær som en ”hængende angriber” bag Fredrik Berglund.

Hos Benfica vidste man på forhånd, at Rui Costa slet ikke var med i truppen, men til gengæld var der blevet plads til Simao i startopstillingen, selv om han inden kampen udtalte til pressen, at han endnu ikke var helt klar efter sin skadepause.

PARKEN havde sitret af Champions League i dagene op til kampen, og hele onsdagen var det som om der hvilede en særlig forventningsfuld stemning over hele København. En stemning af international topfobold. 3+ transmitterede direkte fra den røde løber foran A-tribunens VIP-indgang, og hjemme foran TV-skærmene sad tusinder og atter tusinder af fans, der gerne ville have købt en af de desværre alt for få billetter, som det var muligt at sælge. Indenfor sad de heldige, og de nød det alle som en fra første sekund, og sjældent har en blå-hvid-tifo vajet så smukt og længe som i aften.

Begivenhedsrig indledning
Stemningen var helt i top, da de to hold omsider løb på banen, og der kom hurtigt gang i løjerne og med hjemmeholdet som de mest aggressive. Allerede i det fjerde minut strøg Jesper Grønkjær til baglinien og fandt Fredrik Berglund i feltet, og svenskeren fik dygtigt tæmmet og afsluttet, men skuddet blev blokeret. Et par minutter efter nåede Gravgaard foran sin oppasser på en dødbold fra højre og fik afsluttet med højrebenet, men ramte den ikke ordentligt, så den gik over mål.

Berglund havde det i sagens natur svært alene oppe foran, men han arbejdede stenhårdt og var meget bevægelig. Og selv om han havde den store Luisao i ryggen, fik han ofte fat i de lange bolde, som blev sendt op til ham, så han kunne lægge dem tilbage til Grønkjær og midtbanen.

I den anden ende slap Simao pludselig alene igennem efter et hurtigt taget frispark, men der blev vinket offside, og for en sikkerheds skyld reddede Jesper Christiansen også hans afslutning.

Stadig inden for det første kvarter kom Brede Hangeland godt op til et hjørne og fik headet, men et stykke ved siden af mål, og i det 14. minut fik Berglund et frispark på kanten af feltet, da Luisao hev ham i trøjen, da han var ved at slippe fri. En sjældent stor chance, men Linderoths frispark gik desværre et pænt stykke over mål.

Herefter kom Benfica lidt mere med i kampen, men FCK-forsvaret stod godt og greb konsekvent ind, før det blev farligt. Stemningen i PARKEN var helt i top, og på et tidspunkt gjaldede kampsangene ned mod spillerne i et smukt tre-stemmigt kor fra både B, C og D-tribunen. Den officielle Champions League-statistik viste, at boldbesiddelsen var 50/50 på dette tidspunkt, hvor Benfica-backen Alcides indkasserede et gult kort for ikke straks at slippe bolden efter et frispark mod Grønkjær.

Grønkjær måtte udgå med skade
Netop Grønkjær kom til en fornem afslutning ti minutter før pausen efter et smart indkast af André Bergdølmo, der sendte Grønkjær af sted ned mod feltet, hvor han tog et træk og viftede Alcides væk, inden han fyrede af for blot at se bolden stryge lige uden om trekantsammenføjningen. 

Desværre pådrog han sig i samme moment også en skade, som han i første omgang kunne spille videre med, men som et par minutter før pausen tvang ham til at humpe fra banen og overlade pladsen til William Kvist. Det var efter kampen uklart, om det var hans gamle lyskeskade, der var brudt op, men det skal en scanning torsdag vise.

Forinden havde Benfica haft noget, der med god vilje kunne kaldes en chance, da et hjørne dumpede ned foran den store Luisao, der var gået med frem, men Linderoth kom hurtigt ud fra sin position ved den ene stolpe og fik blokeret, inden det blev rigtig farligt.

Hjalte Nørregaard nåede at få en advarsel i halvlegens overtid, da han hev Nuno Gomes ned i et kontraløb, og herefter blæste den russiske dommer Baskakov til pause efter en underholdende første halvleg i en formidabel lydkulisse.

I pausen bad Ståle Solbakken Atiba Hutchinson om at gå op og tage Grønkjærs plads som hængende angriber, og i stedet rykkede Kvist ned på venstre midtbane. Kampen var fortsat meget lige uden at holdene rigtigt kom til chancer, og man sad og tænkte på det gode gamle mundheld om, at det første mål ville blive afgørende…

Silberbauer lavede en lækker detalje efter 10 minutter, da han hurtigt drejede rundt om Leo uden for feltet og fyrede af fra et par og tyve meter, men lige forbi. Kvist udmærkede sig ved flere gode defensive indgreb, og midtbanen lignede ikke nogen, der havde tænkte sig at løbe tør for kræfter.

På tribunerne meldte også A-tribunen sig nu i sangkoret, så der hørtes en sjælden quadrofonisk effekt nede på grønsværen, hvor man skulle være mere end almindeligt døv for ikke at mærke trykket fra tribunerne.

Som halvlegen skred frem blev der længere mellem de københavnske angreb, og man mærkede savnet af såvel Allbäck som Grønkjær, selv om Berglund og Hutchinson sled det bedste de havde lært.

Portugisernes eneste chance tog stolpen
Med 20 minutter igen kæmpede Hjalte Nørregaard sig med bl.a. en smart stopfinte frem til en afslutning udefra, men løftede den over mål. Kort efter erstattede Razak Pimpong Fredrik Berglund, og med et kvarter igen kom kampens absolut bedste tilbud. Bergdølmo tøvede en lille anelse uden for eget felt, og straks trak Paolo Jorge sig fri, fandt en skudposition og huggede til med venstrebenet, men kuglen knaldede mod Jesper Christiansens højre stolpe og røg direkte ud i favnen på ham.

En scoring her ville man have været særdeles bitter, eftersom portugiserne reelt var blevet holdt fra chancer i de første fem sjettedele af kampen. Men sådan er fodbold, og her var de berømte marginaler på københavnernes side.

Efter denne chance var det som om Benfica stillede sig tilfreds med det ene point, og under øredøvende pibekoncerter trak de gang på gang tiden ud nede i de bageste rækker, og det var FCK der ville mest til sidst. Hutchinson forsøgte med et langskud, William Kvist truede et par gange med sine lange indkast og havde også et udmærket langskud.

Benfica tog sine to stjerner, Simao og Nuno Gomes ud, uden at nogen af dem var kommet til noget som helst – en cadeau til forsvaret, hvor Simao aldrig kom forbi Lars Jacobsen, og Nuno Gomes blev holdt i et jerngreb af Hangeland og Gravgaard.

Det sluttede som det begyndte, og for begge hold var det vigtigt at komme på tavlen i en kamp, som københavnerne havde stor ære af, men som også afslørede begrænsningerne ved at spille uden en klassisk boksspiller til at tage slagsmålene med Benfica-forsvarerne.

Det er også fristende at spekulere over, hvad Grønkjær kunne have udrettet, da trætheden begyndte at melde sig i de portugisiske rækker. Men sådan kan man jo blive ved, og der var rigeligt at glæde sig over denne Champions League-premiereaften foran et helt fantastisk hjemmepublikum, der allerede må være favoritter til at vinde gruppen!