Kampreferat: Cel vs. FCK

F.C. København spillede i store perioder lige op med Celtic, men skabte for lidt offensivt, og så vandt skotterne på det straffe, de fik 10 minutter før pausen. Scorer man ikke, kan man ikke vinde fodboldkampe, og selv om det ene point ikke havde været ufortjent, så var det skotterne, der skabte de chancer, der var i kampen.

Ståle Solbakken havde ellers valgt at stille med to angribere i en normal 4-4-2-opstilling, selv om der op til kampen var spekuleret i en gentagelse af den fleksible 4-5-1 fra Benfica-kampen. Celtic havde til gengæld ikke fået deres hollandske fyrtårn Jan Vennegoor of Hesselink klar til kampen, og i stedet spillede den polske landsholdsangriber Maciej Zurawskij i angrebet ved siden af Kenny Miller.

Der var som ventet skruet godt op for volumenknappen, da de to hold løb på banen på det propfyldte Celtic Park. Der blev endda skruet endnu en tak op, da Celtic-spillerne dannede rundkreds inden kickoff, og man forstod, hvorfor Ståle havde advaret sine spillere mod trykket fra hjemmepublikummet.

Men lyd alene gør det ikke, og det stod ret hurtigt klart, at Celtic-mandskabet ikke var i stand til at blæse gæsterne ud af banen, og lige fra første færd hørte man tydeligt den entusiastiske flok af medrejsende FCK-fans i det ene hjørne.

På banen stod F.C. Københavns forsvar solidt og afviste de ivrige skotter, og midtbanen gjorde hvad den kunne for at trække tempoet ud af kampen, når lejligheden bød sig. Første gang det blev farligt var i det 12. minut, da japaneren Nakamura fik en skudchance lige inden for feltet, men Gravgaard nåede godt ned og blokere.

Skotterne havde bolden mest, men prøvede ofte at kombinere hurtigere end de egentlig magtede, og derfor begyndte de også at miste en del bolde i opspillet. Farligst blev det, når Celtics klart bedste, Nakamura, forlod sin plads på højre fløj og flakkede rundt på banen.

I den anden ende fik københavnerne ikke gennemspillet mange angreb, og den første og største chance til gæsterne skabte skotterne selv efter den halve time, da Stephen McManus headede for hårdt tilbage til Artur Boruc. Men heldigvis for hjemmeholdet havde den ikke målretning og gik i stedet til hjørne.

Disse fejl af hjemmeholdet var ikke noget, der behagede hjemmepublikummet, som straks kvitterede med øredøvende piften, og i flere perioder af halvlegen var det FCK-fansenes vedvarende syngen, der hørtes bedst på stadion. Skotterne larmer meget i korte perioder, når der er noget action på banen, men ellers kan der være sært stille på stadion.

Tvivlsomt straffe
Men efter 35 minutter fik sækkepiben en anden lyd… Allbäck mistede bolden midt på egen halvdel, skotterne slog hurtigt kontra, og Nakamura blev hægtet af Gravgaard i det kriminelle felt, og efter en kort tøven blæste den tyske dommer Florian Meyer for et noget tvivlsomt straffe. Jesper Christiansen gik til den rigtige side og havde også hænderne på Kenny Millers hårde, flade spark, men kunne ikke forhindre at den gik i nettet.

Målet gav naturligvis skotterne ny gejst og kort før pausen var det meget tæt på, at Kenny Miller havde fordoblet sin score, da han tæt under mål fik hovedet på et godt indlæg fra Aiden McGeady, men Jesper Christiansen hev en super refleksredning frem på målstregen.

I stedet sluttede halvlegen med et godt, gennemspillet FCK-angreb, hvor Bergdølmo med en lang pasning fandt Gravgaard i feltet, men Fredrik Berglund nåede ikke frem til den bold, han prøvede at heade ned til ham.

Efter pausen fik F.C. København skubbet spillet længere op på Celtics halvdel, og da Silberbauer fik hovedet på et indlæg fra Lars Jacobsen, noterede man den første reelle københavnske afslutning. Efter 10 minutter kom William Kvist på banen i stedet for en anonym Fredrik Berglund, og han gik ind på venstre midtbane, mens Hutchinson gik op i angrebet.

FCK havde efterhånden bolden meget, hvorimod Celtic igen forfaldt til at spille lidt for ivrigt og hurtigt, hvorved de ofte selv mistede bolden. Fysisk havde københavnerne ikke problemer med at matche skotterne, og først efter et lille kvarters tid kom Celtic frem til en afslutning, da den flittige Nakamura var ved at få hovedet på et godt indlæg fra McGeady.

5 minutter efter fik Kenny Miller et kæmpe tilbud, da McGeady spillede ham fri i feltet, men Jesper Christiansen fik reddet, da skotten prøvede at prikke den mellem benene på ham.

Forinden havde Hjalte Nørregaard haft et fladt langskudsforsøg efter godt opspil fra William Kvist i venstre side, men farligt blev det ikke, og det var og blev F.C. Københavns problem denne aften, hvor Celtic ellers spillede præcis sådan som man kunne forudse.

Offensiv satsning
Med 17 minutter søgte Ståle Solbakken at styrke offensiven ved at sende Michael Gravgaard frem i angrebet. I stedet om Dan Thomassen ind i midterforsvaret, Bergdølmo gik ud, Kvist gik ned på venstre back og Hutchinson tilbage på midtbanen. Det betød også, at der kom mere pres på skotternes halvdel, men F.C. København magtede ikke at skabe målchancer, og de nærige skotter gav ikke selv flere bolde i de bageste rækker.

Det lignede dog et straffe et lille kvarter før tid, da Gravgaard blev revet omkuld i feltet efter et indkast fra Lars Jacobsen i højre side, men marginalerne var ikke på FCK’s side denne aften, hvor Celtic fik lige lovligt mange af de såkaldt billige frispark.

Mens skotterne begyndte at satse på tilfældige kontraer, kæmpede F.C. København ufortrødent videre og pressede udmærket på lige til sidste fløjt, men med hensyn til at skabe målchancer var der ingen situationer, hvor man kunne sige, at det var lige ved og næsten. I stedet kunne skotterne køre en smal ét-måls-sejr hjem efter et par minutters overtid, mens gæsterne må rejse tomhændede hjem fra den udekamp, hvor der nok var størst chance for at hente point i puljen.

Som dansker sad man med en lidt ærgerlig smag i munden over at det ikke blev til bare et enkelt point mod dette skotske mandskab, men nøgternt set må sige, at skotterne havde de få farlige chancer, som kampen bød på, og på den baggrund også må siges at have fortjent sejren, hvis kampen skulle have en vinder.

Og skulle der uddeles point for den vokale opbakning, så scorede skotterne ind imellem højt, men set over hele kampen, var det FCK-fansene, der scorede højest på loyal, vedvarende support!