Kampreferat: Bus vs. FCK

F.C. København spillede her til eftermiddag træningskamp i Sydafrika mod førstedivisionsholdet fra Bush Bucks.

Peter Christiansen bragte de danske mestre foran 1-0 - endnu engang på et straffespark. Det skete efter godt 30 minutters spil. Flere mål blev det ikke til i de første 45 minutter, og fra anden halvlegs start så formationen således ud:

Magnus Kihlstedt - Ole Tobiasen, Bo Svensson, Martin Albrechtsen, Peter Christiansen - Michael Silberbauer, Morten Bisgaard, Thomas Røll, Martin Bergvold - Sibusiso Zuma, Álvaro Santos

25 minutter inde i anden halvleg blev Christian Lønstrup skiftet ind og Silberbauer gik ud. Lønstrup overtog den centrale midtbane og Morten Bisgaard gik ud på højrekanten.

Og selv samme Bisgaard kunne fordoble føringen - igen på et straffespark efter 32 minutters spil. Umiddelbart efter scoringen kom Jesper Bech ind i stedet for Álvaro Santos.

Christian Traoré fik også spilletid, da han erstattede Martin Albrechtsen fem minutter før tid.

Martin Bergvold lukkede festen fire minutter før tid, da Zuma spillede Bergvold fri, der køligt lobbede bolden over målmanden.